Green by Helene Lerche har vokseværk. Pressefoto.

Green by Helene Lerche har vokseværk. Pressefoto.

Satser alt på grønt: Helene åbner ny klinik

Helene Lerche satser grønt. Derfor er alt i hendes skønhedsklinik også ekstra skånsomt

Af
Jeppe Helkov

I en tid, hvor de fleste taler om vigtigheden af at passe på miljøet, er det nok de færreste, der i virkeligheden får gjort alvor af de gode intentioner. Men Helene Lerche lader det ikke bare blive ved tanken.

Hun er uddannet frisør og makeup-artist og har i flere år haft sin egen salon. Men nu har hun rykket den og åbnet i Helsinge. Det betyder også, at hun nu tilbyder hudterapi. Og fælles for alle grenene af skønhedsklinikken er, at man hos Helene Lerche kun bliver behandlet med grønne, økologiske produkter.

"I dag propper vi os med så mange tilsætningsstoffer, der gør, at huden stopper til. Mange har hudproblemer og går til lægen for at få symptombehandling. Hvorfor ikke se på, hvad der måske kan have udløst problemerne? Det prøver jeg at gøre," siger hun og fortsætter:

"Alt hvad jeg benytter er grønt. Malingen på væggene, kaffen, alle produkter - ja, det hele. Det er produkter uden unødige tilsætningsstoffer. Når man behandler huden, tror jeg på, at man skal se på hele kroppen og sørge for, at der er en balance mellem det indre og det ydre. Derfor skal man ikke proppe kroppen med alle mulige parabener, kunstig farve eller parfumestoffer," mener hun.

Klinikken Green by Helene Lerche holder til på Helsingevej 106.

Publiceret 10 January 2019 10:00

SENESTE TV

Gå med 30 km ad Klosterruten

motion På lørdag 29. juni er det på med vandreskoene, hvis man vil med på en ca. 30 km lang vandretur på en del af Klosterruten. I spidsen går turlederne i Dansk Vandrelaug Hans Henrik Kleinert og Ingelise Kvorning.

"Vi starter i Esrum og går langs Esrum Sø gennem Gribskov, passerer Stjernen, der er centrum for de snorlige jagtveje, som Kong Christian den 5. anlagde, og fortsætter langs Store Grib Sø. Vi passerer Mor Grib's hule, kommer også forbi Æbelholt Kloster og slutter i Hillerød," fortæller de i en pressemeddelelse fra Dansk Vandrelaug.

Øvelser og små lege

Ud over at man får motion, vil der være forskellige indslag på turene som for eksempel 'Walk and Talk', særlige øvelser og små lege, hvor man bruger alle dele af kroppen, også hjerne og hjerte, og der vil være information om seværdigheder på turen.

Der bliver pauser undervejs til at nyde medbragt mad og drikke, inden turen slutter ved Hillerød station ca. kl. 16.30.

Turen starter kl. 9 ved Esrum skole, når bussen fra Saltum ankommer.

Det koster 30 kr. at deltage, hvis man ikke er medlem af Dansk Vandrelaug.

jesl