Den 26-årige violinist Michala Høj, der har spillet violin, siden hun var fire år gammel, kan opleves ved koncerten i Søborg Kirke 11. januar. Pressefoto

Den 26-årige violinist Michala Høj, der har spillet violin, siden hun var fire år gammel, kan opleves ved koncerten i Søborg Kirke 11. januar. Pressefoto

Sokkelund Sangkor og violintalent i Søborg

koncert Fredag 11. januar kl.20 er der nytårskoncert i Søborg kirke med Sokkelund Sangkor under ledelse af dirigenten Morten Schuldt-Jensen.

På programmet er blandt andet et nyskrevet værk af John Højbye i anledning af komponistens 80-års fødselsdag.

Den 26-årige violinist Michala Høj spiller med i det nykomponerede værk og vil selv spille musik af J.S. Bach.

Michala Høj er blevet undervist af internationale violinister og er blevet tildelt flere legater og priser. Hun har studeret på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium samt Rytmisk Musikkonservatorium, og udtrykker musikken gennem en 300 år gammel violin bygget af italieneren Matteo Goffriller.

Sokkelund Sangkor har siden oprettelsen i 1984 arbejdet med alle typer af kormusik, fra det tidligst nedskrevne til det mest moderne. Repertoiret har udgangspunkt i den klassiske a-cappella kortradition med afstikkere til større kor- og orkesterproduktioner og andre musikalske genrer.

Der er gratis adgang til koncerten.

jesl

Publiceret 08 January 2019 20:00