Til sommer stopper Ian Marko Fog som træner i Nordsjælland Håndbold. Foto: Jan F. Stephan

Til sommer stopper Ian Marko Fog som træner i Nordsjælland Håndbold. Foto: Jan F. Stephan

Chok-afsked: Ian Marko Fog stopper i Nordsjælland Håndbold

Af
Jeppe Helkov

Han har været ansigtet udadtil i Nordsjælland Håndbold i seks år, men til sommer er det slut. Her stopper cheftræner Ian Marko Fog i Nordsjælland Håndbold. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

"Det er med stor beklagelse, at vores cheftræner gennem seks sæsoner, Ian Marko Fog, har ønsket at gøre brug af en klausul i sin kontrakt, og dermed ønsker at stoppe som cheftræner i NH - med udgangen af denne sæson," skriver de.

Ian Marko Fog var som aktiv selv landsholdsspiller i Håndbold, og han har for få midler som træner i Nordsjælland Håndbold formået at trodse alle eksperters forudsigelser. I sidste sæson var holdet dømt som sikker nedrykker fra den bedste danske række.

Alligevel formåede Ian Marko Fog trods alle odds at føre holdet til slutspillet. Den præstation førte til, at han blev kåret til årets træner.

Ian Marko Fog forklarer afskeden med, at han har brug for ny inspiration.

"Jeg har været sindssyg glad for min tid i klubben. Jeg har altid følt en stor opbakning fra ledelsen og folkene omkring. Der har været frie tøjler, og jeg har lært utrolig meget ved at få det ansvar. Det er jeg naturligvis meget taknemmelig for. Det kræver ekstremt mange ressourcer, med de forudsætninger vi har at presse de bedste hold i Danmark," siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Efter snart seks år er tiden inde til at søge ny inspiration. Derfor har jeg valgt at stoppe som træner efter denne sæson. Jeg vil gøre alt for at aflevere NH i den bedste liga, hvor de hører til, og jeg kommer ALDRIG til at give op. Min tro på holdet er intakt," siger han.

Sportschef Jørn Blom understreger, at Nordsjælland Håndbold kommer til at savne Ian Marko Fog.

"Tusind tak for din tid i NH - vi kommer helt sikkert til at savne dig - ikke mindst dit humør, din enorme vilje til sejr og det perfekte, og selvfølgelig dine anekdoter fra tysk håndbold. Sidste sæson opnåede du, at blive kåret til årets træner - i en sæson, hvor du førte vores hold til den næstbedste placering, som NH har opnået i Håndboldligaen, hvor vi med en 7. plads kom med i slutspillet," siger han.

Det er endnu uvist, hvem der tager over efter Ian Marko Fog.

Publiceret 07 January 2019 16:22

SENESTE TV

Spil bingo og hjælp SOS Børnebyerne

Hjælp SOS Børnebyerne arrangerer bingospil torsdag 21. Marts.

Denne dag kan du spille og støtte en god sag . Det sker i "Det Gamle Posthus" på Stationsvej i Gilleleje. SOS Børnebyerne er klar med masser af spilleplader og gevinster. Overskuddet fra dagen går ubeskåret til SOS Børnebyerne.

Det er SOS Børnebyernes Lokalgruppe, der står for arrangementet, og de håber, at både garvede bankospillere og nybegyndere har lyst til at være med og støtte den gode sag.

”Vi har været rundt i byens butikker for at få sponsoreret gaver til arrangementet. Det har været en meget positiv oplevelse. Vi mærker stor velvilje og god opbakning til den indsats SOS Børnebyerne gør rundt om i verden for at hjælpe forældreløse og udsatte børn,” siger Anni Sejrsbøl fra lokalgruppen.

Kapp