Indbrudsbølge i Annisse og Ramløse

Beboere måtte til at feje glasskår op

En stribe Gribskov-borgere kontaktede politiet tirsdag, efter at de var kommet hjem til indbrud eller forsøg på indbrud. I alle tilfældene var et vindue blevet knust eller brudt op med et koben.

I alt fire indbrud blev anmeldt: På Tvingsbakken og Bygmarksvej i Annisse Nord samt på Jernbæk Alle og Hyttegårdsvej i Ramløse.

Nordsjællands Politi har ikke noget overblik over, hvad der er stjålet.

CJ

Publiceret 12 December 2018 10:56