Folkeskolerne i Gribskov ligger generelt et stykke under landsgennemsnittet, når man ser på karaktererne.

Folkeskolerne i Gribskov ligger generelt et stykke under landsgennemsnittet, når man ser på karaktererne.

Nye tal: Skolerne i Gribskov sakker stadig efter

Folkeskolerne i Gribskov ligger igen i år lavt i karaktermålingerne. Men man skal huske på, at karakterer ikke fortæller alt, siger skoleleder

Af
Jeppe Helkov

GENNEMSNIT Lad det være sagt med det samme: Gribskov sakker efter. Som sædvanligt fristes man til at sige. Det er næsten blevet en naturlov, at skolerne i Gribskov halter efter lidt efter landsgennemsnittet, når det kommer til karakterer.

Nyligt offentliggjorte tal fra Undervisningsministeriet viser samtlige danske skolers karaktergennemsnit i bundne prøver i 9. klasse. Og her ligger gennemsnittet i Gribskovs folkeskoler på 6,7 — et stykke under landsgennemsnittet på 7.

Arbejder mod gode karakterer

Ugeposten har spurgt velfærdsdirektør i Gribskov Kommune Mikkel Damgaards, hvad han tænker om, at skolerne i Gribskov halter efter. I et skriftligt svar skriver han:

"Både forældre og deres børn, politikere, samt skoleområdet i sin helhed, ønsker naturligvis, at elever i Gribskov Kommunes skoler sendes videre ud i voksenlivet med så gode karakterer som muligt. Så det arbejder vi målrettet henimod."

Er det bekymrende, at vi ligger efter?

"Det er bekymrende, hvis eleverne opnår en negativ undervisnings-effekt. Altså hvis udbyttet af undervisningen ikke er enten neutralt eller positivt, og det er bekymrende, hvis der ikke er dialog med de skoler, der år efter år oplever ikke at lykkes med opgaven. Så derfor er svaret både ja og nej til om vi er bekymret: Nej, fordi vi mener vi har gang i de rette indsatser og allerede nu står med klare resultater og har en stringent dialog med skolerne om de opnåede resultater. Men ja, ud fra en betragtning om, at vi altid er bundseriøse og ambitiøse på elevernes vegne og stræber højt," skriver Mikkel Damgaards videre.

Dykker man ned i tallene, er der dog et par af folkeskolerne i Gribskov, der udmærker sig, når det kommer til karaktererne i de bundne prøver. På Bjørnehøjskolen ligger gennemsnittet på 7,5, mens det på Gilbjergskolen ligger på 7,2. Også Helsinge Realskole ligger et godt stykker over landsgennemsnittet med 8,1.

Skoleleder på Gilbjergskolen Anja Helmebæk Holst fortæller, at de igennem noget tid har arbejdet systematisk med data — og at det blandt andet er det, man nu kan aflæse i tallene.

"De nationale test har været i modvind og har haft hårde kår. Men vi bruger både dem og Hogrefe-testene til at følge systematisk op på alle børn i alle klasser. Det gjorde man ikke tidligere. Her tror jeg mere, det var op til de enkelte skoler. Man har måske ikke fået fulgt så meget op på, hvordan udviklingen har hos eleverne over hele skoleåret. Testene giver mulighed for at udvide forståelse af, hvordan det går," siger hun og fortsætter:

"Nu har vi et datagrundlag at tage udgangspunkt i i stedet for tidligere, hvor mange bare stak en finger i vejret og sagde, at det går da sikkert meget godt. Og så blev eleverne først testet, når de gik til afgangsprøver. Og her viste det sig så, at man burde have sat ind meget tidligere."

Hvor skal vi sætte ind?

"Hos os holder vi konferencer to gange om året, hvor man diskuterer, hvordan det går med hver enkelt elev. Vi kan se, at der måske er en gruppe børn, der ligger lidt lavt i matematik. Så skal vi have et matematikboost ind — eller i dansk hvor vi så får et læseforløb ind. Så vi på den måde støtter op om en gruppe børn," siger hun.

I den mere kedelige ende af karakterskalaen ligger Nordstjerneskolen i Helsinge. Her havde 9. klasseseleverne et gennemsnit på 6,1.

De tal er skoleleder Karen Kaas selvfølgelig ikke tilfreds med, men hun understreger samtidig, at man skal passe på med at lægge for meget vægt på karaktererne i folkeskolen.

"Vi vil allerhelst have, at vores karakterer stiger. Det er klart. Det er altid dejligst at bone ud med nogle gode resultater. Men når det er sagt, er der så meget andet end karakterer, man kan måle på. En karakter siger ikke noget om, hvordan en elev er til at samarbejde, om en elev er et behageligt og empatisk menneske, om man er god til innovation og til at tænke originalt. Og hvad eleven har været igennem for at få den karakter. Der kunne jeg godt ønske mig, at vi fik mere fokus på, at et tal er en forenkling af en kompleksitet," siger hun.

Både Karen Kaas og Anja Helmebæk Holst peger på, at den såkaldte undervisningseffekt kan være et langt mere interessant tal at se på. Her bliver der målt på, hvor meget eleverne har løftet sig i forhold til udgangspunktet. Man tager blandt andet højde for forældrenes uddannelsesniveau og andre lignende socioøkonomiske forhold.

"Undervisningseffekten er reelt det mest interessante. Altså får børnene det ud af undervisningen, man kunne forvente? At vi rent faktisk ikke gør eleverne dummere hos os, men i stedet gør dem så kloge som forventet - eller meget gerne lidt klogere," siger Anja Helmebæk Holst.

Karen Kaas uddyber:

"Karakteren syv siger ikke så meget i sig selv. Eleven har måske haft visse udfordringer og lå i udgangspunktet til at få 02. Men har med hårdt arbejde hævet sin karakter til et syv-tal. Den fortælling mangler, hvis man kun ser på karaktergennemsnittet."

Se på endt uddannelse

Karen Kaas mener også, det kunne være interessant at se på, hvor mange af eleverne på skolerne, der i sidste ende færdiggør en ungdomsuddannelse.

"I 2013 lavede man en undersøgelse, hvor man kiggede på, hvor mange unge der gennemførte en ungdomsuddannelse. Og der fandt man ud af, at der ikke nødvendigvis var sammenhæng mellem høje karakterer og det at færdiggøre en ungdomsuddannelse. Det er interessant."

Ingen bortforklaring

"Det skal ikke være en bortforklaring, for selvfølgelig ville vi gerne have bedre resultater på vores skole. Men det kunne være interessant at se på, hvor mange af de elever vi sender ud fra Nordstjerneskolen, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Har det en sammenhæng med karaktererne? For hvad er det vigtigste — at eleverne får gode karakterer i folkeskolen, eller at de bliver klædt på til at tage en uddannelse senere i livet," spørger hun retorisk.

Publiceret 07 December 2018 10:00

SENESTE TV