Selv om det er sommer på billedet, er temaet nærmere jul, når nogle af Nordkystfortællerne 9. december disker op med historier til årets sidste arrangement.

Selv om det er sommer på billedet, er temaet nærmere jul, når nogle af Nordkystfortællerne 9. december disker op med historier til årets sidste arrangement.

Julen og helt andre historier

Kultur Det er snart jul. Det er for de fleste mennesker i sig selv en god historie, men når medlemmerne af Nordkystfortællerne giver sig til at improvisere over forventningerne til højtiden, kan det vise sig at blive en helt anden historie.

Det kan selv få at høre, hvis man møder op til Nordkystfortællernes søndagsfortælling i MIX-hjørnet i Kulturhavn Gilleleje 9. december 15 til 17. Her fortæller de tre lokale medlemmer af Nordkystfortællerne Lisbeth Lund, Simon Simonsen og Karl Erik Frederiksen nogle af deres egne juleinspirerede historier, som kan nydes af både børn og voksne.

Fortællergruppen Nordkystfortællerne har dette efterår fået fast tilholdssted i Kukturhavn Gilleleje, og dette arrangement er årets sidste. Billetter købes via hjemmesiden www.kulturhavngilleleje.dk eller ved indgangen, hvis der er ledige pladser.

Kapp

Publiceret 07 December 2018 18:00

SENESTE TV

Kisser og Søren kommer og underholder

Show Det populære par Kisser og Søren besøger Helsinge Pensionistforening fredag 18. januar.

"Kisser og Søren er lig med ægte dansk folkelig underholdning og er et sikkert hit med deres brede repertoire. Det hele bliver serveret med et glimt i øjet og smil på læben i et behageligt lydniveau. Kisser og Søren har hurtigt opnået en status samt stor respekt som foregangs"mænd" for den ægte danske populær musik. Ingen har formået så hurtigt at slå sig fast i det danske publikum som Kisser og Søren med deres finurlige tekster og iørefaldende melodier. Det er dansk, det er pop og særdeles medrivende," skriver Helsinge Pensionistforening i en pressemeddelelse.

Man kan opleve Kisser og Søren i Café Appetit, Helsingegården 18. januar kl. 14.30. Der er gratis adgang for pensionistforeningens medlemmer, og tilmelding er ikke nødvendig.

Kapp