Fakta på Smidstrup Strandvej er igen blevet ramt af indbrudsforsøg. Foto: Google Maps

Fakta på Smidstrup Strandvej er igen blevet ramt af indbrudsforsøg. Foto: Google Maps

Indbrudsbølge hærger: Supermarked ramt for anden gang

For fjerde gang på en uge har indbrudstyve forsøgt at slå til mod et supermarked i Gribskov. Og for anden gang er Fakta på Smidstrup Strandvej blevet ramt.

Natten til mandag har en eller flere ukendte gerningsmænd forsøgt at bryde ind i Fakta. Det skriver Nordsjællands Politi i sin døgnrapport. Indgangsdøren var forsøgt opbrudt med et koben, men det var ikke lykkedes at få døren op, selvom døren tog skade af forsøget.

Tyvene måtte derfor forlade stedet tomhændet.

Har du set noget, vil Nordsjællands Politi gerne høre fra dig på 114.

Publiceret 15 November 2018 10:40

SENESTE TV