Efter talerne gik alle skolens elever rundt på skolen, hvor der var forberedt små udstillinger. Foto: Jens Berg Thomsen

Efter talerne gik alle skolens elever rundt på skolen, hvor der var forberedt små udstillinger.

40 år med fest og farver: Blistrup Skole fejrede rund dag

Både kage og tryllekunstner til børnene, der fejrede deres skoles fødselsdag

Af
Jens Berg Thomsen (tekst og foto)

Der var flag, fest og farver, da Blistrup Skole under Gilbjergskolen forleden kunne fejre 40-årsjubilæum.

"Fødselsdagsfesten i dag er primært for eleverne, så der er en sang, som vi skal synge, vi skal høre taler fra borgmesteren og skolelederen, vi skal på rundtur på skolen i samlet flok, og så kommer der en tryllekunstner og underholder senere," siger afdelingsleder Lotte La Cour.

Rundt på skolen var der selvfølgelig pyntet med flag, og der var lavet nogle små udstillinger rundt omkring. Derudover har skolen en tidslomme i form af et lokale, hvor der er gemt forskellige ting fra 1978, da det hele begyndte. Der er borde og og stole fra dengang og også lærreder og plakater.

Senere på året bliver der også en "voksenfest" for tidligere lærere, pædagoger og elever på skolen, fortæller Lotte La Cour.

"Vi har en enkelt ansat, som har været her siden begyndelsen, og i det hele taget har vi mange, som har været her i rigtig mange år. Det er et meget stabilt lærerkollegium, vi har," fortæller lederen.

Publiceret 10 November 2018 11:00

SENESTE TV

Tisvilde-borger hjælper Knud Rasmussen

Fritid Tisvilde-borger er med til at bevare Knud Rasmussens ekspeditionsskib. Det er Lotte Mundus. Hun blev valgt 3. maj ind i bestyrelsen for den frivillige forening Kivioqs Venner Hundested.

Foreningen tæller frivillige fra hele Nordsjælland og arbejder målrettet på at overtage det eneste bevarede af Knud Rasmussens ekspeditionsskibe fra Thule-ekspeditionerne, Kivioq. Med overtagelsen vil de hjemføre Kivioq til Hundested, hvor skibet skal gøres sejlklar og sejle som et levende museum for polarekspeditioner, forskerånd og nordatlantisk samarbejde.

Og netop det nordatlantiske er baggrunden for, at Lotte Mundus blev valgt ind i bestyresen. Lotte har boet i Grønland i en del år og er for nylig vendt tilbage til Danmark.

Interesserede i projektet kan få et levende indtryk af Knud Rasmussens ekspeditionsskib Kivioq, når skibet 5., 6. og 10. juni gæster Hundested Havn. Besætningen holder åbent skib hver af de tre dage fra kl. 14 til 18.