Nogle af de mange gaver, som sidste år blev doneret af byens butikker.

Nogle af de mange gaver, som sidste år blev doneret af byens butikker.

Et rigtigt juleeventyr: 'Jeg vil gøre noget godt for andre'

Julegruppe samler ind til at kunne holde en hyggelig juleaften for nogle af mennesker, som ikke har nogle at danse rundt om juletræet med

Af
Stine Voigt de Klauman

juleaften Julen er hjerternes tid, og det har Dorthe Deleuran i spidsen for julegruppen i Frivilligcenter Helsinge taget bogstaveligt. Igen i år bliver der fejret jul i Sognegården for dig og mig, som gerne vil fejre den 24. med nogle andre.

”Mit juleeventyr startede sidste år, hvor jeg ikke havde mine børn hjemme juleaften. Jeg tænkte, at jeg havde et overskud, jeg gerne ville bruge til at gøre noget godt for andre”, fortæller Dorthe Deleuran, som med glæde i stemmen fortæller, hvordan der sidste år kom mange forskellige mennesker til jul.

"Det var både den fine gamle dame i sin røde julekjole, som lige havde været til frisøren, indvandrerfamilien som godt kunne tænke sig at snuse til den danske jul, de enlige med børn og dem som har det svært og føler sig ensomme. Alle var glade, og der var så god stemning”.

Zumba sikrer gaver

En af de måder Frivilligcenter Helsinge samler ind til julearrangementet er eksempelvis ved at afholde et zumbaevent i samarbejde med Helsinge Fitness. Dorthe Deleuran er selv uddannet zumbainstruktør og har derfor fået ideen til eventet, som bliver afholdt 1. december i Helsinge Fitness kl. 12. De 100 kroner det koster at deltage vil gå ubeskåret til julegaveindkøb.

”Sidste år var alle så gode til at bakke om arrangementet. Både butikker og lokale hjalp til, at det blev til noget”, fortæller Dorthe Deleuran, som håber, at der igen i år vil være bred opbakning.

Ligesom sidste år vil der være klassisk dansk julemad, dans og gaver klokken 18 den 24. december i Sognegården. For at tilmelde dig arrangementet skal du senest 21. december enten skrive til julegruppenhelsinge@gmail.

com eller kigge forbi Frivilligcenter Helsinge.

Publiceret 08 November 2018 11:30

SENESTE TV

Coach vil hjælpe folk til vægttab

Foredrag Vil du gerne af med nogle kilo, er dette foredrag måske noget for dig. Mandag 21. januar kl. 19 til 21 holder den lokale coach Hanne Skov Hansen foredrag hos Frivilligcentret i Helsinge.

Her har hun til hensigt at gøre sit publikum bevidst om, hvorfor de har behov for hjælp til at tabe sig, og hvad der er grunden til, at det ofte sker, at kiloene kommer på igen. Emnerne hun kommer ind på er blandt andet:

    Der kommer ikke fokus på, hvad der skal spises, eller hvad der ikke bør indtages. For det ved alle.

    Det er mere, hvorfor vi spiser forkert, selv om vi godt ved, det er forkert.

    Hvordan vi knækker koden ”gamle vaner”.

    Hvordan de gamle vaner er kommet.

    Hvordan vi undgår dem fremover.

Hanne er coachuddannet efter mange år i plejesektoren. Nu er hun indehaver af coach-virksomheden Selvindsigt4you.dk.

Alle er velkomne til det gratis arrangement. Det er nødvendigt med tilmelding til Frivilligcentret på telefon: 46790891 eller på mail info@frivilligcenter-helsinge.dk senest 17. januar.

Trancekanal er klar til Mester Niham

Det alternative Holistisk livsstils forening i Gilleleje indbyder til Star Seed.

"På denne første kanaliseringsaften i 2019 vil trancekanal Dennis Søndergaard kanalisere Mester Niham fra den 13. dimension med temaet: Hvor kommer vi fra? Mange har sikkert haft disse overvejelser om, hvorvidt vi oprindeligt stammer som Star Seed fra andre steder i universet?," skriver Holistisk livsstils forening i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Mester Niham vil derfor fortælle os, om der er liv udenfor planeten Gaia/Jorden, som vi lever på. Så på denne aften vil du blive taget med på en rejse til der, hvor du stammer fra, så du kommer til at få information og opleve andre verdener og deres virke."

Denne aften kan man opleve torsdag 17. januar kl. 19.00 til 21.30 i Det Gamle Posthus i Gilleleje. Entre betales ved indgangen.