Aftentur langs Tisvildeleje Strand. Den mere end 40 meter brede sandstrand skylder sin eksistens til bølgebryderen, som har bremset sandtransporten langs kysten og aflejret sandet her. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark

Aftentur langs Tisvildeleje Strand. Den mere end 40 meter brede sandstrand skylder sin eksistens til bølgebryderen, som har bremset sandtransporten langs kysten og aflejret sandet her. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark Nana Reimers /

Bliv klog på Gribskov

Ny bog om Gribskov er på gaden i næste uge

Af
Claus Johansen

udgivelse I næste uge udkommer en bog, der giver os alle mulighed for at blive klogere på hele Gribskov. I alt 161 forskere og eksperter har bidraget til Trap Danmarks bog ”Gribskov Kommune”. Bogen fortæller både om natur, historie, kultur og samfundsforhold i Gribskov og har et forord af borgmester Anders Gerner Frost.

Man kan eksempelvis blive klogere på Sjællands største skov, som har givet navn til kommunen, og få indblik i Tisvilde Hegn og resterne af landsbyen Torup. Man kan også læse om Græsted, Helsinge og den tidligere købstad Søborg. Og meget mere.

Helsinge Gadekær set fra bredden ved Gadekærvej. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark

Helsinge Gadekær set fra bredden ved Gadekærvej. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark Nana Reimers /

Bogen har et topografisk tag-ud-kort over kommunen i størrelsesforholdet 1:75.000.

Bogen er baseret på indholdet i forlagets udgivelse fra juni ”Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Fredensborg”.

Tegners museum. Den monumentale bygning midt i hedelandskabet Rusland. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark

Tegners museum. Den monumentale bygning midt i hedelandskabet Rusland. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark Nana Reimers /

”Hvor den store indbundne bog er oplagt at have liggende på sofabordet derhjemme for at nærstudere hele området, er vores mindre kommunebøger oplagte til at give som gave og til at tage med på tur i den enkelte kommune. Det er samme indhold om naturen, landskabet, historien, byerne, kulturen og samfunds- og erhvervsforholdene, men kommunebøgerne er mindre og med blødt omslag,” siger chefredaktør Niels Elers Koch, Trap Danmark, i en pressemeddelelse.

Bogen udkommer 13. november.

Publiceret 06 November 2018 19:00

SENESTE TV