Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Tilsyn hos Attendo: "Svært at se, om kvaliteten er løftet"

Af
Jens Berg Thomsen

Plejefirmaet Attendos hjemmepleje får delvist kritik i nyt tilsyn, som er foregået over tre dage tilbage i august. I Gilleleje scorer afdelingen tre på en skala, hvor fem er den alvorligste kritik. Til gengæld har Græstedafdelingen "få mangler der relativt nemt kan afhjælpes," mens Helsinge-afdelingen slet og ret har "ingen, få eller mindre væsentlige mangler."

I Gilleleje er det blandt andet medicinhåndtering, der skal sikres tiltag på. Her skriver tilsynet, at tiltagene skal sikre, at "Sundhedsstyrelsens anbefalinger overholdes."

I forbindelse med tilsynet har Attendo udført en handleplan, som kommunen nu vil drøfte med firmaet på næste planlagte strategimøde.

Overordnet konkluderer revisionsfirmaet BDO, at "det er svært at sige, om der er sket et kvalitetsløft hos Attendos hjemmepleje siden sidste tilsyn idet deres ansvarsområder er betydeligt ændret."

Attendo mistede hjemmesygeplejen pr. 1. maj i år.

Publiceret 23 October 2018 11:45

SENESTE TV