Benny Christensen er sur over kvotefordelingen, fortæller han til Ugeposten. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Benny Christensen er sur over kvotefordelingen, fortæller han til Ugeposten. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Havnen i Gilleleje kan dø: 'Vi er nødt til at råbe og skrige, alt det vi kan'

Stigning i sildekvote garanterer ikke kuttere og bygninger for fiskerne i Gilleleje

Af
Jens Berg Thomsen

fiskeri Forleden kunne Fiskeriministeriet melde ud, at ministeren havde fået genforhandlet de fiskekvoter, som der var omtalt i Ugeposten tirsdag. Det betyder en lidt større kvote til fiskerne i Gilleleje på sild, men fiskernes formand Benny Christensen, der også står bag "Filetfabrikken" og "Fiskernes Deli", mener ikke, at den større kvote hjælper fiskerne ret meget.

I en pressemeddelelse fra Fiskeriministeriet blev genforhandlingen med EU fremstillet som "godt nyt" for fiskerne i Østersøen, men Benny Christensen har en anden udlægning:

"Det er ikke nok. Vi lander på omkring 800 ton sild for Gilleleje, og der skal 4-5.000 tons til, for at vi kan holde skindet på næsen og beholde kuttere og bygninger," siger Benny Christensen til Ugeposten.

"Jeg håber, at Folketinget kan finde en kvote til os fra et af de andre lande, så vi kan passe vores levevej. Det er faktisk en meget lille mængde, vi har fået. Kvoterne bliver fordelt efter historiske rettigheder. Tyskland har større kvoter end Danmark, Polen er på niveau med os, og Sverige har også en større kvote. Det er langt fra nok, det vi har fået."

Fiskernes filetfabrik i Gilleleje kan ikke holde skindet på næsen på trods af stigning i kvoten for sild. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Fiskernes filetfabrik i Gilleleje kan ikke holde skindet på næsen på trods af stigning i kvoten for sild. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Filetfabrikken har eksisteret siden 1988.

Kun fire både tilbage

"Vi havde 14 både, da vi begyndte i sin tid. Det er så skrumpet til fire i dag, efterhånden som kvoterne er blevet skåret ned. Vi har ikke drevet rovdrift på bestanden. Den har det fint. Det er så nemt at sige, at bestanden er i fare. Men det passer ikke. Den er helt intakt og bæredygtig. Nogle år kommer der meget yngel og andre år lidt. Sådan er det at arbejde med naturen," siger Benny Christensen.

Han vil blive ved med at protestere, fortæller han.

"Vi er nødt til at råbe og skrige alt det, vi kan i alle medier. Se på Bornholm. Der er ikke fiskeri tilbage, fordi det er smadret politisk, og det er man også ved at gøre her. Det er derfor, jeg er sur," siger Benny Christensen.

Fortsat pres på EU

Formand for beskæftigelses- og industriudvalget Mikkel Andersen (S) glæder sig over, at kvoten er blevet større, men vil stadig arbejde for flere sild til Gillelejefiskerne.

"Selvfølgelig er vi ikke helt oppe at køre. Vi synes, det er en irriterende måde, EU kører det på, og at der ikke er mere forståelse fra EU's side for de konsekvenser, det har for vores lokalområde," siger Mikkel Andersen til Ugeposten.

"Vi fortsætter med at lægge det her pres mod EU. Vi har ikke noget ønske, og det har fiskerne heller ikke, om at overfiske. Det er EU's regler, der er rigide, og der er noget forkert over den måde, tingene er gjort på. Fiskerikommissæren er inviteret herop for at se, hvilke konsekvenser det har," siger Mikkel Andersen

Publiceret 23 October 2018 00:00

SENESTE TV

Coach vil hjælpe folk til vægttab

Foredrag Vil du gerne af med nogle kilo, er dette foredrag måske noget for dig. Mandag 21. januar kl. 19 til 21 holder den lokale coach Hanne Skov Hansen foredrag hos Frivilligcentret i Helsinge.

Her har hun til hensigt at gøre sit publikum bevidst om, hvorfor de har behov for hjælp til at tabe sig, og hvad der er grunden til, at det ofte sker, at kiloene kommer på igen. Emnerne hun kommer ind på er blandt andet:

    Der kommer ikke fokus på, hvad der skal spises, eller hvad der ikke bør indtages. For det ved alle.

    Det er mere, hvorfor vi spiser forkert, selv om vi godt ved, det er forkert.

    Hvordan vi knækker koden ”gamle vaner”.

    Hvordan de gamle vaner er kommet.

    Hvordan vi undgår dem fremover.

Hanne er coachuddannet efter mange år i plejesektoren. Nu er hun indehaver af coach-virksomheden Selvindsigt4you.dk.

Alle er velkomne til det gratis arrangement. Det er nødvendigt med tilmelding til Frivilligcentret på telefon: 46790891 eller på mail info@frivilligcenter-helsinge.dk senest 17. januar.

Trancekanal er klar til Mester Niham

Det alternative Holistisk livsstils forening i Gilleleje indbyder til Star Seed.

"På denne første kanaliseringsaften i 2019 vil trancekanal Dennis Søndergaard kanalisere Mester Niham fra den 13. dimension med temaet: Hvor kommer vi fra? Mange har sikkert haft disse overvejelser om, hvorvidt vi oprindeligt stammer som Star Seed fra andre steder i universet?," skriver Holistisk livsstils forening i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Mester Niham vil derfor fortælle os, om der er liv udenfor planeten Gaia/Jorden, som vi lever på. Så på denne aften vil du blive taget med på en rejse til der, hvor du stammer fra, så du kommer til at få information og opleve andre verdener og deres virke."

Denne aften kan man opleve torsdag 17. januar kl. 19.00 til 21.30 i Det Gamle Posthus i Gilleleje. Entre betales ved indgangen.