Pizzería skifter ejer: 'Vi skal have skiftet menukortet'

Erfarne pizzeríafolk vil gerne lære Helsinge at kende

Af
Jens Berg Thomsen (tekst og foto)

nye ansigter Med udsigt til springvandet i Gadekæret i Helsinge er to nye ejere rykket ind i det tidligere Gusto Pizza. Pizzeríaet skifter navn til Elverhøj Pizza, og de nye ejere er allerede i gang på stedet.

"Vi så, at den var til salg, og udsigten er meget flot, så vi tænkte, hvorfor ikke," siger Atilla Teker, der har det nye pizzería sammen med sin kompagnon Mustafa Cevher.

Pizzeríaet er allerede i gang med de to nye folk bag disken.

"Vi skal have skiftet menukortet, og der kommer til at ske en mindre renovering," siger Atilla Teker, der allerede har en 15 år lang karriere bag sig i branchen.

Han har været i Køge, Valby ved København, på Kongens Nytorv, i Hillerød og Birkerød, og nu er tiden altså kommet til Helsinge.

"Vi har store forventninger, og vi har altid haft som motto at have god mad og god service. Det vinder man altid på. Og hvis man har lyst til at lære os at kende, så må man gerne kigge forbi pizzeríaet. Så giver vi gerne en kop kaffe eller et glas rødvin," siger Atilla Teker.

Publiceret 05 October 2018 11:30

SENESTE TV