Jerzy Miskowiak fra Vejby Strand har brugt fem år på at skrive en bog om sin landsmand Elisabeth Jerichau-Baumann. Foto: Jens Berg Thomsen

Jerzy Miskowiak fra Vejby Strand har brugt fem år på at skrive en bog om sin landsmand Elisabeth Jerichau-Baumann. Foto: Jens Berg Thomsen

Vejbyborger udgiver bog om verdenskendt guldaldermaler

Fem år har Jerzy Miskowiak brugt på projekt om kunstner fra 1800-tallet

Af
Jens Berg Thomsen

udgivelse Efter en karriere inden for forskning og kirugi kastede lægen Jerzy Miskowiak fra Vejby Strand sig for år tilbage over et projekt, der skulle vise sig at tage fem år. Nu er hans portrætbog om den danske guldaldermaler Elisabeth Jerichau-Maumann udkommet. Maleren, der levede i 1800-tallet, var en produktiv dame.

"Hun malede op mod tusinde malerier, og jeg har 420 med i bogen. Det har været et detektivarbejde at få opsporet, for hun solgte i hele verden," siger Jerzy Miskowiak.

Elisabeth Jeichau-Baumanns (1819-1881) værker hænger i dag over hele verden, fortæller den nyslåede forfatter. Deriblandt også på Statens Museum for Kunst, og der hænger også ni billeder af hende på Frederiksborg Slot i Hillerød. Derudover har hun leveret motivet "Danmark" til brygger Carl Jacobsens våbenskjold, der også hænger på slottet. Jerzy Miskowiak deler nationalitet med kunstneren, for ligesom hende er han også født i Polen og har boet i Danmark og er dansk gift.

Efter nederlaget til tysken i 1864 skildrer Elisabeth Jerichau-Baumann en såret dansk soldat.

Efter nederlaget til tysken i 1864 skildrer Elisabeth Jerichau-Baumann en såret dansk soldat.

"Hun trodsede det med, at dengang skulle kvinder stå i køkkenet og passe børn. Hun har malet, hun har rejst i Europa, i Konstantinopel og Egypten. Det var kun H.C. Andersen, der gjorde noget lignende, og hun var også venner med ham og andre betydningsfulde personer fra samme tidsperiode. Hun var veninde med Dronning Louise, hustru til Christian den 9., der var kendt som Europas svigerfar og mange andre," siger Jerzy Miskowiak.

Født i Warszawa

Eliasabeth Jerichau-Baumann blev født i Warszawa og kom senere på kunstakademi i Düsseldorf i Tyskland.

"Dengang skulle man ikke studere kunst som kvinde, fordi man kunne blive udsat for at se nøgne mænd., og det var ikke passende, men til sidst lykkedes det hende at studerere på akademi," siger Jerzy Miskowiak.

Det lykkedes for hende at male flotte malerier, og hun kunne sælge dem for mange penge, og det lykkedes hende at rejse til Rom. Her mødes hun med Jens Adolf Jerichau, hendes senere mand, der var elev hos den berømte billedhugger, Thorvaldsen.

"Da hun kom til Danmark, var der nationalistiske strømninger, fordi der var problemer med Slesvig-Holsten, hvilket i 1850 førte til slaget ved Isted. Da malede hun "Danmark", som var en ung, blond pige med vikingesmykker, der står i kornmarker. Det hænger i dag på Glyptoteket, og det endte på chokoladeæsker, sølvtøj og alle mulige steder. Det var ejet af brygger Jacobsen og hang på Carlsbergs hovedkontor. Han var så glad for billedet, at da det var 100-året for hans fars fødsel, fik han det udført som en glasmosaik. Og i dag kan man se det på Carl Jacobsens våbenskjold på Frederiksborg Slot," siger Jerzy Miskowiak.

Men, men, men. Spændingerne mellem danskerne og tyskerne førte også til slaget ved Dybbøl i 1864, og denne gang tabte Danmark slaget. Det fik Elisabeth Jerichau-Baumann til at male endnu et maleri. Denne gang af en såret dansk soldat, der bliver plejet af en sygeplejerske.

"Hun forsøgte at afbillede, at ikke alt er tabt. Med god pleje kan Danmark komme igen. Det var en ubehagelig periode for landet. Man troede, at Danmark havde været i risiko for at blive indlemmet i Tyskland," siger Jerzy Miskowiak.

"Der var to strømninger, mens hun levede: De nationale og europæerne. De nationale skulle male danske motiver og koncentrerede sig om Danmark, mens europæerne malede andre motiver. Hun kom i kamp imellem de to retninger. Hun var feteret i Europa, eksempelvis dronning Victoria købte et maleri af hende for 173.000 nutidskroner. H.C. Andersen hænger på Frederiksborg Slot. Og han var selv meget glad for det, og han mente, at det var et af de bedste af ham. Hun var også venner med de tyske brødrene Grimm, der samlede alverdens eventyr sammen, og hun malende dem, hvor de måtte stå model i seks dage. Og hendes maleri af dem, puttede Tyskland på deres sidste udgave af en 1000-d-mark," siger Jerzy Miskowiak, der også fremhæver, at Elisabeth Jerichau-Baumann havde 275 teaterroller på sit CV og også arbejdede som journalist.

Gennem sine mange rejser skrev hun reportager fra de forskellige steder, hun besøgte.

"Der var ikke noget emne, hun ikke kendte til, og så kendte hun otte sprog. Hun var en overbegavet kvinde, og hun brød med mange normer i 1800-tallets København. Og så var hun mor til ni børn, og hun var oveni nødt til at tjene til føden, for hendes mand, der også var meget talentfuld, var også depressiv og lagde sig i sengen i flere uger nogle gange. Så hun rejste i verden og solgte meget dyrt i udlandet i både nutidens og datidens mønt," siger han. Bogen blev udgivet den 19. september på forlaget Frydenlund.

Elisabeth Jerichau-Baumann

Jerzy Mizkowiak

"Elisabeth Jerichau-Baumann"

Forlaget Frydenlund

Er udkommet

Publiceret 04 October 2018 10:00

SENESTE TV

Skoleelever i Gilleleje skal være lydforskere

undervisning Elever fra 4- 6. klasse i Gilleleje kan nu blive forskere for en dag. Temaet er lyd og eleverne kan prøve at arbejde og tænke som en forsker, og øve sig i at være nysgerrige, systematiske og observante. Skoleklasserne kan besøge Gilleleje Bibliotek, hvor bibliotekarer sammen med elevernes lærere står klar til at guide eleverne gennem ni forskellige aktiviteter fordelt på tre stationer: Mærk lyden, brug lyden og kend lyden. Skoleprogrammet er en del af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn, som hvert år finder sted i april.

Gilleleje Bibliotek har tilmeldt sig programmet og inviteret lokale skoleklasser til at deltage sammen med 113 andre folkebiblioteker over hele landet. Programmet kører fra 24. april til 24. maj.

Ud over Skoleprogrammet kan eleverne deltage i en landsdækkende skolekonkurrence, hvor eleverne konkurrerer i at indsamle lydoptagelser til forskningsprojektet ’Lyden af Danmark’. Konkurrencen kulminerer med et stort finaleshow 28. maj på DOKK1 i Aarhus, hvor den klasse, der har indsamlet flest lydoptagelser, kåres som vinder.

gs