Lyset i kommunens bygninger er en af de ting, der bliver set på. Foto: Jens Berg Thomsen

Lyset i kommunens bygninger er en af de ting, der bliver set på. Foto: Jens Berg Thomsen

Gribskov vil sænke sit CO2-udslip endnu mere

Med en ny klimaaftale vil kommunen i de kommende fire år sænke udledningen af CO2

Klima For nylig kunne Gribskov fortælle, at kommunen har nået sit mål om at sænke C02-udledningen med mindst to procent fra 2016 til 2017.

Og nu har udvalget for miljø, klima og kyst så besluttet at indgå en ny aftale med Danmarks Naturfredningsforening for de næste fire år (2019-2022).

Det fortæller formand Michael Hemming Nielsen (Enhedslisten) på vegne af udvalget:

”Det er vigtigt, at vi fortsætter med at have fokus på vores energiforbrug. Derfor har vi indgået en ny aftale om at reducere vores CO2-udledning med minimum to procent om året,” siger Michael Hemming Nielsen i en pressemeddelelse fra kommunen.

Udvalgsformanden håber på, at den årlige udledning bliver mindsket med endnu mere end to procent.

Den nye aftale omfatter, ligesom den nuværende fra 2015 til 2018, kommunens egen virksomhed som for eksempel energiforbrug i bygninger, vejbelysning og transport.

Administrationen går nu i gang med at udarbejde en plan, der beskriver, hvilke aktiviteter kommunen vil gennemføre for at nå CO2-reduktionsmålet.

CJ

Publiceret 20 September 2018 10:30

SENESTE TV

Kvickly Helsinge hjælper de lokale

Sponsor Siden Helsinge Brugsforening blev oprettet tilbage i 1906 har målet været at hjælpe lokalsamfundet ved at uddele midler.

"Succesen med uddeling af midler fra en sponsorpulje gentages i 2019. Vi mener, at projekter, der bidrager med noget ekstra til foreningslivet, fortjener at blive belønnet. Derfor øremærker Kvickly Helsinge igen en portion penge til at støtte sådanne projekter, så der fortsat kan gøres den ekstra indsats for vores lokalområde. I 2019 er pulje-beløbet 50.000 kr., som skal gå til at støtte de lokale ildsjæle, som med deres initiativer gavner nærområdet og medlemmerne." skriver Kvickly Helsinge i en pressemeddelelse.

Ideen er, at alle frit kan ansøge om det beløb, som er nødvendigt for deres projekt; selvfølgelig indenfor puljens rammer. Derefter vil bestyrelsen i Kvickly Helsinge vurdere, hvilke projekter, som skal belønnes og have del i puljen. Vurderingen sker ud fra forskellige overvejelser, men det essentielle er, at projektet skal være til gavn for lokalsamfundet.

Er du interesseret i at ansøge om støtte til dit projekt - så besøg vores hjemmeside på www.kvicklyhelsinge.dk/sponsorpulje.

Trongården indvier cykelrickshaw

indvielse Gribskov kommune bevilgede i efteråret 2018 indkøb af to rickshawcykler. Plejecenter Skovsminde i Græsted fik sin den 26. januar, og nu følger Plejecenter Trongården i Vejby efter.

Cykelrickshawen bliver indviet fredag 22. februar kl. 14 ved formanden for Forebyggelsesudvalget, Trine Egetved, hvor alle interesserede er velkomne til at deltage. Der bliver mulighed for en prøvetur – som passager eller som 'pilot'.

Ifølge Kirsten Gamst-Nielsen fra den lokale gruppe af 'For Cykling Uden Alder' og Klimagruppen i Gribskov er der foreløbig uddannet en gruppe cykelpiloter, men hun pointerer, at der bliver for flere, når de næste cykler leveres.

Det er forventningen, at den næste cykel, der er finansieret af tømmerhandler Johs. Fogs Fond, leveres til Bakkebo i Gilleleje. Desuden er der søgt støtte hos andre fonde til yderligere to cykler.

Initiativgruppen består af repræsentanter for Cyklistforbundets Lokalafdeling, Klimagruppen i Gribskov samt af kommunens Frivilligkoordinator og idrætskonsulent.

gs