Ny leder på Nordstjerneskolen: 'Vi skal være hele Helsinges skole'

Karen Kaas er ny skoleleder på Nordstjerneskolen - og hun har store ambitioner for skolen

Af
Jeppe Helkov

interview Hun kender skolen og har med stor succes ledet indskolingen og specialtilbuddene de seneste fem år. Nu skal Karen Kaas stå i spidsen for hele Nordstjerneskolen. Og hun ser i den grad frem til opgaven.

"Der er så mange spændende ting i gang på Nordstjerneskolen, og da muligheden for at stå i spidsen for det her kom, skulle jeg ikke bruge meget betænkningstid. Nu kan jeg både kombinere mine egne ambitioner med at blive skoleleder og samtidig også blive en del af en skole, jeg holder utrolig meget af. Jeg glæder mig utrolig meget til at være med til at skabe skolen sammen med medarbejdere, forældre og elever," siger Karen Kaas, der i sine 26 år i skolevæsenet har haft meget fokus på specialområdet. De erfaringer regner hun med, at hun kan tage med sig ind i jobbet som øverste leder på en af kommunens største skoler.

"På specialområdet er det meget grundlæggende, at det enkelte barn har værdi, uanset de udfordringer man står med. Nysgerrigheden er rigtig vigtig. Hvad er det, der ligger bag det udtryk, som barnet kommer? Hvad skyldes det, at barnet er vred, sur eller tvær? Noget der kan virke problematisk, hvis ikke man kigger bag om og ser på, hvad barnet egentlig prøver at fortælle og udtrykke. Det arbejder man med på specialområdet. Men jeg tænker, at det må gælde for alle børn. At man skal være nysgerrig på hinanden og anerkende det, barnet kommer med, selvom udtrykket kan virke frastødende, provokerende eller noget helt tredje."

Er godt på vej

Karen Kaas tager over efter Peter Brixen, der stoppede som skoleleder i marts. Siden april har Karen Kaas været konstitueret skoleleder. Og hun har store ambitioner for skolen.

"Jeg kommer ikke til at lave det hele om. Nordstjerneskolen er allerede rigtig godt på vej. Jeg søgte den her stilling, fordi vi netop har fat i noget rigtigt. Vi skal være en skole for alle. Vi er en skole for Helsinges børn. Vi er en skole, hvor man som forældre har mulighed for at komme og få indflydelse, fordi vi gerne vil skabe skolen sammen. Det er det, jeg har forsøgt at skabe i indskolingen. Der har jeg sagt til forældrene, at vi skaber det her sammen."

"Da jeg kom til indskolingen, rystede vi træet lidt, og det kom måske lidt uventet på forældregruppen. Men vi inviterede dem fra starten indenfor og sagde: Kom med jeres frustrationer. Vi vil rigtig gerne lytte til forældrene, og hvordan de oplever det hele. De har et andet perspektiv på tingene end os."

"Men det er også utrolig vigtig for mig, at medarbejderne byder ind. Spørger man lærerne i indskolingen i dag, vil de sige, at de selv har skabt indskolingen. Den slags gør mig stolt. Så er det ikke mig som leder, der har skabt noget. Det er noget, vi har gjort sammen. Og tanken med at vende det hele lidt på hovedet har virker. De faglige resultater i indskolingen er steget, og vi scorer rigtig højt i forældretilfredshedsundersøgelser. Det håber jeg, vi kan nå i hele skolen. Ikke at vi skal lave hele skolen om. Men vi skal skabe skolen sammen med alle de aktører, der er i området. Vi står meget stærkere, hvis forældre, lærere og pædagoger føler, at de er med til at skabe fremtidens skole."

Hele Helsinges skole

"Prøv bare at tænk, hvis man kunne få hele byen og lokalområdet med. Så vil Nordstjerneskolen ikke længere bare være den der nybyggede skole. Det vil være hele Helsinges skole."

"Vi skal hver dag spørge os selv, hvad det er for en drøm, vi har for de her børn og klasser. Se på, hvad der virker – og så gøre mere af det. Inviterer forældre med indenfor. Det er dem, der er eksperter på deres børns liv. Forældrene gør mange ting intuitivt. Kan vi dér få ideer til, hvordan vi kan gå til det barn?"

"Samtidig har vi det seneste år også fokuseret meget på, hvordan vi kan få talt hele 0-18-års området op. For vi har som by noget at tilbyde. Vi skal bare blive bedre til at fortælle de gode historier. Min drøm er, at vi kan skabe et tilbud fra børnene er 0 år, til de er 18 år. Man skal passe på med at sige en samlet pakke. Men en pakke, hvor forældrene ved, at nogle af de samme personer følger deres børn. En pakke, hvor der er ekstra fokus på børnene i de overgangen, der er skrøbelige og sårbare for mange. For eksempel overgangen fra børnehave til skole og fra skole til ungdomsuddannelse. Så man får tilbudt et helt børneliv. Vi skal vise, at man trygt kan sende sine børn ud til os."

Inklusionen har i de senere år været en af de varme kartofler i folkeskolen. Hvilke udfordringer står Nordstjerneskolen over for dér?

"Vores største udfordring er de børn, vi får fra andre skoler midt i eller meget sent i et skoleforløb. Det er vanskeligt, for der har vi ikke haft børnene fra starten. Den udfordring bokser vi en del med. For barnets og den unges skyld er samarbejdet mellem skolerne omkring skoleskiftet afgørende. Det er vigtigt for mig, at vi ikke skyder på hinanden imellem skolerne. Det her er bare en reel udfordring, vi står med."

Er i konkurrence

Privatskolerne står traditionelt set stærkt i Gribskov. Ser du det, som at I er i kamp med dem om at tiltrække elever?

"Vi vil gerne være en skole for hele Helsinge og omegn. Vi vil gerne være en skole, der afspejler det samfund, vi er i - og ikke bare dele af det. Det er det, folkeskolen skal. Selvfølgelig er der konkurrence om at tiltrække de børn, der er her. Men samtidig er frihedskulturen, som friskolerne bygger på, også en stor del af det danske samfund. Det har jeg stor respekt for. Men selvfølgelig er vi i konkurrence."

Kender ikke fremtiden

Så hvad mener du er den største udfordring for Nordstjerneskolen i dag?

"Udfordringen er den, vi også kender fra samfundet. Vi skal have integreret den mangfoldighed, der er i samfundet - samtidig med at vi skal have dygtiggjort vores børn, så de kan gå ind på et arbejdsmarked, vi dybest set ikke aner, hvordan ser ud. Vi ved ikke, hvad der er for nogle job om 10 år, og hvad der er for nogle behov i samfundet. Vi gætter på nogle ting og siger, at vi må lære vores børn kreativiteten, fordi vi tror, at det bliver værdifuldt. Så udfordringen er, at vi skal uddanne vores børn og unge til noget, vi kun lige kan ane, hvad er."

"Så er der selvfølgelig også den økonomiske udfordring. Vi vil rigtig meget og kan rigtig meget. Vi kan også vende stenene og sige, at den økonomiske ramme er nu engang sådan her. Og når der ikke er flere penge, må vi prøve at tænke anderledes. Det er vi også rigtig dygtige til, men der er en grænse. Det er klart, at det er en kæmpe udfordring, at der skal spares. At vi ikke har de økonomiske midler, vi kunne ønske til at skabe den skole, vi synes, vi ellers ville kunne."

Tættere kontakt til lokalområdet

Hvor er det første sted, du vil tage fat?

"Igen, vi er allerede rigtig godt på vej. Men vi skal have fokus på kreativiteten. At det enkelte barn er producent i sit eget liv. Vi skal have knyttet en endnu tættere kontakt til virksomhederne i område. Få os koblet endnu tættere på de lokale initiativer i Helsinge. Og så skal vi på skolen arbejde med reelle problemstillinger. Kunne der være ting, som virksomhederne står og mangler en reel løsning på? Det handler om at give vores børn og unge nogle opgaver, som man ikke bare kan google sig frem ting. Opgaver hvor de har brug for at bruge deres kreativitet."

"Så det handler meget om at få skabt endnu flere relationer. Vi er i gang, men vi kunne måske også mere tænke os at samarbejde endnu mere. Vi skal ikke bare skabe en skole, men være en del af samfundet heroppe."

Vi medier elsker jo de her karakter-statistikker. Hvor meget vil det fylde hos dig, hvor I ligger i de her målinger?

"Det fylder noget på den måde, at det er mediestof. Derfor er vi nødt til at forholde os til det. Det fylder også, fordi der er nogle kommunale strategier, vi skal leve op til. På den måde kan der også ligge en ambition i, at vi præsenterer os godt. Men når det er sagt, er tal bare tal. Bag tallene kan der gemme sig rigtig meget andet."

"Noget af det, vi har arbejdet meget med, og hvor vi er noget rigtig langt, er inklusionen. Vi er en skole for alle børn. Både de børn, der har nogle særlige behov, men også de børn, der suser derudad og har behov for store faglige udfordringer. Vi vil gerne rumme bredden, og det synes vi, vi lykkes rigtig godt med. Men det er klar, at jo større inklusion vi har, des mere vil det også smitte af på karaktermålingerne. For nogle af de her børn vil naturligt ikke få de højeste karakterer."

"Derfor er tallene i sig selv ikke så meget værd. Vi er nødt til at se på, hvad der ligger bag. Det virkelig interessante er, om vi formår at løfte børnene ud over, hvad man kan forvente. Formår vi at skabe en progression for den enkelte? Og dér scorer vi højt i den seneste undersøgelse. Det gør mig stolt."

Publiceret 14 September 2018 11:30

SENESTE TV