Sidste uge med sommerkoncerter

koncerter Musikfestivalen 'Sommerkoncerter i Nordsjælland', der har trukket fulde huse i Gribskovskirker, går nu ind i sin sidste uge.

Tisdag 14. august er der jazz koncert i Helsinge kirke. Det er 'Mads Granum's kvartet' og programmet er jazzpianist Mads Granums egne nykomponerede jazzsalmer.

Onsdag 15. august er der en ændring i forhold til det oprindelige program. Aftenens koncert i Annisse kirke bliver med balkangruppen 'Asun'. Buzur Nenic, accordeon, Ole Reimer, trompet og Claus Mathiesen, klarinet, byder på et gnistrende samspil.

Torsdag 16. august er der koncert i Gilleleje kirke. Koncertens tema er 'Sange om livet og døden'. Her er det sopranen Tine Skat Matthiessen, der opfører lieder af bl.a F. Schubert, R. Schumann og P.E. Lange Müller, akkompagneret af pianisten Ulrich Stærk. Alle koncerter er kl. 20.

Sæsonens sidste koncert bliver en eftermiddagskoncert i Valby kirke søndag 19. august kl. 16. Her kan publikum glæde sig til at høre Fredensborg Slotskirkes Pigekor, under ledelse af Cille Buch sprede dansk sommerstemning.

Fri entré.

gs

Publiceret 16 August 2018 15:00

SENESTE TV