Klimacykeltur til skovhave

cykling Permakultur og skovhaver er temaet for Klimagruppen i Gribskovs cykeltur lørdag 18. august. Turen går til Haldbjerg Skovhave, Kagerupvej 19, tæt på Solbjerg Engsø. En skovhave er et permakulturelt dyrkningssystem, hvor nødde- og frugttræer, bærbuske, flerårige grønsager og bunddækkeplanter dyrkes i blandingskultur. Der kan integreres dyr som høns, ænder og fisk i skovhaven. Skovhaver er højproduktive. Skovhaven opbygger jordens frugtbarhed og er modstandsdygtig over for sygdomme, skadedyr og tørke – og så er den spiselig.

Haldbjerg Skovhave er et projekt under opbygning. Projektet har forskellige elementer af friluftsliv, lokal turisme og uddannelsescenter. Tonny Pedersen tager imod os og fortæller om sine idéer og deres virkeliggørelse. Rundvisningen starter med fælles frokost i det fri. Deltagerne medbringer bidrag til det fælles måltid. Turen udgår fra Helsinge Station kl.12. Turens længde er 15 kilometer. Tilmelding nødvendig senest 15. august til mail: cykelje@gmail.com

logy

Publiceret 09 August 2018 11:30

SENESTE TV