Musik-oplevelser i Gribskovs kirker

koncerter Onsdag 8. august byder Esbønderup Kirke på koncert med Aleksander Kølbel, violin, Pete Morrison, cello, og Emil Gryesten, piano, der spiller trioer af Beethoven og Schubert samt populære stykker.

Torsdag 9. august er der koncert i Græsted Kirke. Mimi Birkelund, klaver, Tanja Birkelund, violin, Søren Birkelund, klarinet, opfører Beethovens elskede Forårssonate, romantiske violinromancer af Clara Schumann og en spændende trio af Arutiunian med elementer af armensk folkemusik.

Opera-toner i Blistrup

Søndag aften 12. august er der operakoncert i Blistrup Kirkelade med temaet 'Bønner' - bønner gennem opera-arier, lieder og sange opført af Merete Laursen, mezzosopran, Simon Schelling, baryton, og Kamilla Sørensen , piano.

Alle koncerter begynder kl. 20, og der er fri entré. Se hele sommerens program på:www.kirkemusikgribskov.dk.

jesl

Publiceret 08 August 2018 13:00

SENESTE TV