Politiet takker befolkningen for hjælp i efterforskningen af voldtægtssag. Modelfoto.

Politiet takker befolkningen for hjælp i efterforskningen af voldtægtssag. Modelfoto.

Fældet af DNA-spor: Mand anholdt for to voldtægter - med 10 års mellemrum

Af
Jeppe Helkov

Nordsjællands Politi har siden midten af maj efterforsket en voldtægt begået mod en 33-årig kvinde. Voldtægten blev begået i Hornbæk Plantage på kanten til Gribskov. Politiet mistænker nu en 41-årig mand fra Veksø for at stå bag. Manden mistænkes også for at have begået en voldtægt for 10 år siden.

Den 33-årige kvinden blev kl. 14 den 17. maj overfaldet og voldtaget. Efterfølgende sikrede Nordsjællands Politi sig DNA-materiale fra gerningsmanden, ligesom offeret gav et detaljeret signalement af manden. Kvinde beskrev blandt andet, at manden lugtede af tobak og var beskidt på hænderne, som om han havde rodet med biler eller jord.

De spor har givet Nordsjællands Politi noget at arbejde videre med. Og DNA-prøvet knytter altså nu gerningsmanden til voldtægten. Men DNA-profilen er samtidig også blevet kædet sammen med en 10 år gammel sag om voldtægt ved anden kønslig omgang begået mod en 17-årig pige.

" I går klokken 14.30 modtog politiet svar fra retsgenetisk center om sammenligningen mellem sigtedes DNA og DNA fundet i begge sager," sagde senioranklager ved Nordsjællands Politi, Bente Schnack, ifølge Ekstra Bladet ved grundlovsforhøret fredag.

"Det er mere end en million gange mere sandsynligt, at DNA'et fundet i sagerne stammer fra sigtede end en anden," sagde hun videre.

Den tidligere voldtægt stammer fra den 27. april 2008. Uden for Søsum ved Stenløse stod en 17-årige pige af bussen efter en bytur. I mørket greb en mand fat i pigen og trak hende i et buskads. Her blev hun forsøgt voldtaget, men offeret gjorde så meget modstand, at gerningsmanden til sidst stak af.

Fra pigens bluse sikrede politiet et DNA-spor fra manden, som altså nu har vist sig at passe på den mistænkte fra voldtægten i Hornbæk Plantage.

Det er ikke første gang, at den sigtede er i politiets søgelys. Ifølge Helsingør Dagblad er han tidligere straffet for seksuel omgang med en pige, der på tidspunktet var under 12 år. Sagen stammer tilbage fra 1996. Her blev han idømt 60 dages betinget fængsel for overgrebet.

Den 41-årige blev fredag af retten varetægtsfængslet frem til den 20. juli.

Nordjællands Politi har i forbindelse med efterforskningen modtaget flere henvendelser fra borgere. Det er politikommissær Henrik Gunst tanknemmelig for.

"Jeg vil gerne sige tak til de borgere, som har delt deres viden og informationer," siger han i en pressemeddelelse.

Publiceret 22 June 2018 00:00

SENESTE TV

Flyfotograf udstiller og holder foredrag

Udstilling Lars Bygdemark er uden tvivl Sveriges bedste flyfotograf. I mere end 40 år har han fløjet over Sverige og taget billeder af et land med mange forskellige landskabstyper: Bølgende landbrugsarealer med marker og enge, som sammen danner stilfulde kludetæpper, maleriske småbyer og samfund. Slingrende kyststrækninger med tusindtal øer og skær.

Skove som strækker sig så langt, at man føler sig fortabt. I Lars Bygdemarks kunstnerisk udmejslede billeder ser man landskabets fortællinger.

Hans billeder fascinerer. Her fremstår former, som er skabt af mennesker, men som menneskerne ikke selv ser, de har skabt: plovfurer efter en traktor eller industriens anlæg og miljømønstre. Lars Bygdemark blev valgt til ”Årets Naturfotograf 2004” af Sveriges Naturvårdsverk.

Nu kan disse fotos ses på udstillingen 'Sverige fra luften' i Kulturhavn Gilleleje. Lars Bygdemark dukker selv op og holder foredrag, hvor han kan opleves på trappen i biblioteket, tirsdag 20. november kl. 17, hvor han fortæller om sin teknik og viser lysbilleder. Der er gratis adgang.

CV

Møde i seniorkredsen

MØDE Det er Agabe Indiens arbejde, der er centrum for mødet i Helsinge Seniorkreds. Deltagerne får besøg af Gert Svendsen, som fortæller om Agabe Indiens arbejde og om ildsjælen Biskop Jacob, som efter som 12-årig at blive helbredt for en dødelig sygdom, besluttede at give sit liv helt og fuldt til Jesus og arbejde for børn og unge i Indien.

Til mødet, der foregår tirsdag 20. november kl. 19 kan man høre mere om et fantastisk arbejde blandt 6500 børn og unge, om arbejdet blandt gadebørn, og om hvordan Agape Indien uddanner mange unge mennesker til gavn for det indiske samfund.

Anni og Ege Rasmussen, som har besøgt Biskop Jacob og børnehjemmene, vil vise billeder derfra.

Der er naturligvis kaffe og kage, og det hele finder sted Rundinsvej 46 i Helsinge.

Der er gratis adgang. Ligeledes er der gratis kørselsordning ved henvendelse til Alice Jensen, Helsinge (tlf. 30336746) eller Kurt Jensen, Esrum (tlf. 21715694). Mødet er arrangeret af Helsinge Seniorkreds.

Næste møde er tirsdag 11. december kl. 17.30, hvor der er juleafslutning med spisning, lotteri og kaffebord. Birger Daniel Petersen taler over emnet: 'Jesus kom – Jesus kommer.'

CV