Cykelstien mellem Laugø og Helsinge er farlig, fortæller en borger. Foto: Jens Berg Thomsen

Cykelstien mellem Laugø og Helsinge er farlig, fortæller en borger. Foto: Jens Berg Thomsen

Cyklist advarer: Jeg bruger ikke stien længere. Den er vanvittig farlig

Trærødder har gjort livet farligt på cykelsti mellem Laugø og Helsinge

Farligt Rødder fra træerne langs cykelstien har gjort det farligt for cyklister at bruge stien mellem Helsinge og Laugø. Det mener Jens Trenckner, der selv bor i området, men som ikke længere tør bruge cykelstien.

"Rødderne er skyld i, at der er sådan nogle høje, skarpe kanter hen over cykelstien. Det er vanvittigt farligt," siger han.

Han frygter også, at hvis rødderne bliver fjernet, så opstår der et nyt problem.

"Hvis de bliver kappet, så vælter træerne, når der kommer stormvejr næste gang. Sidste gang, der var en stor storm, så røg en del af træerne, der står på østsiden af cykelstien," siger han.

Politianmeldelse

"Vi har tænkt os at politianmelde det, for det er et brud. Jeg er selv faldet og har slået min hofte, og to af mine venner tør ganske enkelt ikke køre der mere, fordi det er så farligt. Selv er jeg begyndt at køre ude på vejen også," siger han.

"Problemet er, at der ikke er noget alternativ til cykelstien. Det er RUTEN."

"Og i ferien kommer der mange turister, der så skal køre der," siger han.

Jens Treckner overvejer nu at melde sagen til politiet, og han har igennem længere tid forsøgt at få kommunen i tale, men det er ikke lykkedes.

Publiceret 21 June 2018 09:00

SENESTE TV

Historien om kongens skov og verdens arv

foredrag I Nordsjælland ligger de store skove, som gjorde, at Danmarks konger fra 1560 samlede sig et stort jagtgods. Da Christian den 5. fra 1670 indrettede skovene med jagtveje til parforcejagt, satte han samtidig sit enevældige stempel på dem.

Det var grunden til, at vejene og skovene i 2015 blev optaget på Unesco's liste over verdens kulturarv.

Fredag 22. februar kl. 18.30 gæster Jette Baagøe 'Foreningen Rågeleje Strand' og fortæller om baggrunden og om, hvordan arbejdet med verdensarven foregik.

Jette Baagøe fortæller

Jette Baagøe er forhenværende direktør for Dansk Jagt- og Skovsbrugsmusum, som havde ansvaret for arbejdet med verdensarven men i 2016 blev fusioneret med Dansk Landbrugsmuseum til Det grønne Museum på Djursland.

Arrangementet finder sted på restaurant Søstjernen i Rågeleje. Prisen for ikke medlemmer er 250 kroner, som inkluderer foredrag, middag, kaffe, te og dessert.

Tilmelding til foreningen på raagelejestrand@gmail.com eller på tlf. 2127 5413.

jesl

Møde i senior-kredsen

Foredrag Helsinge Seniorkreds får besøg af forstander på Luthersk Missions Højskole Henrik Nymann Eriksen, der vil fortælle om sin nye bog: 'Robust Kristendom – Tro, Håb og Kærlighed'.

Bogen beskæftiger sig med spændingsfeltet mellem livet her på jord og den kommende verden, og sætter spot på det at være kristen i det 21. århundrede. Den udfordrer og opmuntrer til at leve som kristen ud fra de tre begreber: Tro, håb og kærlighed.

Koret Focus medvirker ved mødet, og der er lotteri, kaffe og kage. Det hele finder sted på Rundinsvej 46 i Helsinge, tirsdag 19. februar kl. 19, hvor der er gratis adgang.

Ligeledes er der gratis kørselsordning ved henvendelse til Alice Jensen, Helsinge (tlf. 30 33 67 46) eller Kurt Jensen, Esrum (tlf. 21 71 56 94).

Næste møde er tirsdag 19. marts kl.19, hvor Jørn Fogh kommer på besøg.

CV