Er ikke set i 20 år i Danmark: Her er elg set i Gribskov

Af
Af Jeppe Helkov

Kører du på vejene i Gribskov, er der ekstra grund til at holde øje i øjeblikket. En elg er nemlig blevet spottet på Helsingørvej nord for Helsinge. Ifølge Naturstyrelsen er det første gang i 20 år, at en vild elg er observeret i Danmark.

Det var en billist, der fik øje på elgen. Bilisten tog billeder og videoklip af dyret, og efterfølgende har Naturstyrelsens lokale vildtkonsulent bekræftet, at dyret er en ca. to år gammel elgkvie.

Selvom det er 20 år siden, at der blev set en elg i Danmark, har der siden gået mange rygter om dyrets tilstedeværelse i den danske natur. Men siden 1999 er der ikke blevet bekræftet vilde elge i Danmark.

Her kan du se et billede af elgen.

Sådan ser elgen ud. Her er det Malou London, der har været heldig at fange den på afstand.

Sådan ser elgen ud. Her er det Malou London, der har været heldig at fange den på afstand.

Ser du elgen, kan du kontakte Naturstyrelsens vildtkonsulent Niels Worm på new@nst.dk eller 23 21 53 14.

Ser du den flotte elg, må du også meget gerne sende et billede til Ugeposten på redaktion@ugeposten.dk.

Fakta: Der har flere gange tidligere været elge i Nordsjælland

1933

I perioden fra 1933 til 1951 levede der en elgko i Gribskov. Det fortælles om denne elg, at den blev så tam at den hver søndag morgen frekventerede bageren ved Gadekæret i Helsinge, hvor den kunne ligge på græsset i en længere periode i håbet om at få en bid morgenbrød af bagerens kunder.

1942

Ung elgtyr svømmer i land i Rungsted og dør året efter.

1946

To elgtyre kommer til Nordsjælland. En skydes i 1946, den anden forsvinder i 1953.

1956

Ung elgtyr forsøger at svømme over sundet fra Helsingborg, den opgiver halvvejs og svømmer tilbage til Sverige.

1972

En elgtyr svømmer i land ved Hellebæk, tages i karantæne i Zoo og sendes senere til svensk dyrepark.

1984

Elgtyr kommer til Sjælland. Den dræbes af en bil ved Lynge.

1986

Tre elgtyre svømmer til Marienlyst, Helsingør. To drukner, en fanges og kommer i karantæne i Zoo og sendes til tysk dyrepark.

1999

Elgtyr svømmer i land ved Hornbæk Plantage i juni, og blev observeret et antal gange i Nordsjælland. I det efterfølgende måneder vandrede elgen rundt over en god del af Sjælland og blev bl.a. observeret umiddelbart nord for Vordingborg. Elgen blev påkørt og dræbt af et godstog den 21. maj 2000 på jernbanestrækningen mellem Roskilde og Ringsted.

2018

Elgkvie (-ko) observeret og filmet nord for Helsinge den 14. juni 2018.

Kilde: Naturstyrelsen

Publiceret 20 June 2018 10:51

SENESTE TV

Flyfotograf udstiller og holder foredrag

Udstilling Lars Bygdemark er uden tvivl Sveriges bedste flyfotograf. I mere end 40 år har han fløjet over Sverige og taget billeder af et land med mange forskellige landskabstyper: Bølgende landbrugsarealer med marker og enge, som sammen danner stilfulde kludetæpper, maleriske småbyer og samfund. Slingrende kyststrækninger med tusindtal øer og skær.

Skove som strækker sig så langt, at man føler sig fortabt. I Lars Bygdemarks kunstnerisk udmejslede billeder ser man landskabets fortællinger.

Hans billeder fascinerer. Her fremstår former, som er skabt af mennesker, men som menneskerne ikke selv ser, de har skabt: plovfurer efter en traktor eller industriens anlæg og miljømønstre. Lars Bygdemark blev valgt til ”Årets Naturfotograf 2004” af Sveriges Naturvårdsverk.

Nu kan disse fotos ses på udstillingen 'Sverige fra luften' i Kulturhavn Gilleleje. Lars Bygdemark dukker selv op og holder foredrag, hvor han kan opleves på trappen i biblioteket, tirsdag 20. november kl. 17, hvor han fortæller om sin teknik og viser lysbilleder. Der er gratis adgang.

CV

Møde i seniorkredsen

MØDE Det er Agabe Indiens arbejde, der er centrum for mødet i Helsinge Seniorkreds. Deltagerne får besøg af Gert Svendsen, som fortæller om Agabe Indiens arbejde og om ildsjælen Biskop Jacob, som efter som 12-årig at blive helbredt for en dødelig sygdom, besluttede at give sit liv helt og fuldt til Jesus og arbejde for børn og unge i Indien.

Til mødet, der foregår tirsdag 20. november kl. 19 kan man høre mere om et fantastisk arbejde blandt 6500 børn og unge, om arbejdet blandt gadebørn, og om hvordan Agape Indien uddanner mange unge mennesker til gavn for det indiske samfund.

Anni og Ege Rasmussen, som har besøgt Biskop Jacob og børnehjemmene, vil vise billeder derfra.

Der er naturligvis kaffe og kage, og det hele finder sted Rundinsvej 46 i Helsinge.

Der er gratis adgang. Ligeledes er der gratis kørselsordning ved henvendelse til Alice Jensen, Helsinge (tlf. 30336746) eller Kurt Jensen, Esrum (tlf. 21715694). Mødet er arrangeret af Helsinge Seniorkreds.

Næste møde er tirsdag 11. december kl. 17.30, hvor der er juleafslutning med spisning, lotteri og kaffebord. Birger Daniel Petersen taler over emnet: 'Jesus kom – Jesus kommer.'

CV