'Den stod helt stille': Her bliver elge-sensation fanget på video

Af
Jeppe Helkov

En elg er de seneste dage blevet set flere steder i Gribskov. Og det er faktisk lidt af en Danmarkssensation. Det er 20 år siden, at der sidst er blevet set en vild elg i Danmark.

Pernille Sether Kjeldsen fra Hillerød var i fredags heldig at fange en video af den meget omtalte elg. Hun kom kørende ad Kildevej i Helsinge ved 20-tiden, da hun pludselig spottede det store dyr inde i siden af vejen.

"Den stod helt stille og spiste græs og kiggede ud mod os på vejen. Den havde ikke noget gevir – men den var stor," siger Pernille Sether Kjeldsen.

Naturstyrelsen blev i sidste uge tippet om elgen, da en vågen borger havde været heldig at fange dyret. Hun sendte efterfølgende dokumentationen til styrelsen, hvor en lokal vildtkonsulent bekræftede, at dyret er en ca. to år gammel elgkvie.

Ser du elgen - der i parrantes at bemærke er verdens største hjort - kan du kontakte Naturstyrelsens vildtkonsulent Niels Worm på new@nst.dk.

Publiceret 20 June 2018 00:00

SENESTE TV