Det er nyt og spændende at skulle være selvstændige for de tre frisører Rikke, Anja og Annett, som åbner salon RAA. Foto: Anne Lønstrup

Det er nyt og spændende at skulle være selvstændige for de tre frisører Rikke, Anja og Annett, som åbner salon RAA. Foto: Anne Lønstrup

Tre lokale frisører slår sig sammen

Salon RAA er åbnet. Her springer tre yngre frisører og gode kollegaer ud som selvstændige

Af
Anne Lønstrup

Rikke Steffensen, Anja Sørensen og Annett Svanholm åbner en frisørsalon sammen i Østergade 24 i Helsinge. Navnet på salonen er dannet af deres forbogstaver, og det skal udtales RÅ.

Af samme grund har de indrettet frisørsalonen i en lidt rå stil med sort, hvide og brune farver, og så satser de ellers på, at skabe et afslappet og uhøjtideligt sted.

”Vi overtog et lejemål, hvor ALT skulle sættes i stand. Vores mænd og venner har hjulpet os med det grove, som at lægge nyt gulv, vælte en væg og bygge alle vægge op fra ny. Inde bag væggene sidder der stadig brune fliser fra tiden, hvor her var bagerforretning,” fortæller de tre.

De mødtes som kolleger i en anden frisør i Helsinge og har kendt hinanden gennem flere år.

”Vi har et enormt godt kollegaskab, og vores energi fungerer virkelig godt,” siger de tre frisører, der hygger sig allerbedst, når samtalen i salonen begynder at gå på kryds og tværs mellem dem og kunderne.

To af dem bor i Helsinge, den tredje i Kregme:

”Vi har jo næsten boet i salonen i den sidste tid, mens vi har sat forretningen i stand, men fremover skal to af os arbejde på fuld tid, mens en er på 30 timer,” fortæller de.

De tre frisører vil holde åbningsreception senere. Her og nu koncentrerer de sig om at komme i gang og viser gamle og nye kunder, at RAA er åbnet. Resten af juni måned giver de derfor 30 pct. på alle klip.

Publiceret 15 June 2018 10:30

SENESTE TV

Gå med 30 km ad Klosterruten

motion På lørdag 29. juni er det på med vandreskoene, hvis man vil med på en ca. 30 km lang vandretur på en del af Klosterruten. I spidsen går turlederne i Dansk Vandrelaug Hans Henrik Kleinert og Ingelise Kvorning.

"Vi starter i Esrum og går langs Esrum Sø gennem Gribskov, passerer Stjernen, der er centrum for de snorlige jagtveje, som Kong Christian den 5. anlagde, og fortsætter langs Store Grib Sø. Vi passerer Mor Grib's hule, kommer også forbi Æbelholt Kloster og slutter i Hillerød," fortæller de i en pressemeddelelse fra Dansk Vandrelaug.

Øvelser og små lege

Ud over at man får motion, vil der være forskellige indslag på turene som for eksempel 'Walk and Talk', særlige øvelser og små lege, hvor man bruger alle dele af kroppen, også hjerne og hjerte, og der vil være information om seværdigheder på turen.

Der bliver pauser undervejs til at nyde medbragt mad og drikke, inden turen slutter ved Hillerød station ca. kl. 16.30.

Turen starter kl. 9 ved Esrum skole, når bussen fra Saltum ankommer.

Det koster 30 kr. at deltage, hvis man ikke er medlem af Dansk Vandrelaug.

jesl