Anders Gerner Frost
Borgmester Gribskov Kommune

Anders Gerner Frost Borgmester Gribskov Kommune

Alle er velkommen til møde om kystbeskyttelse

Orienteringsmøde i Gilleleje Hallen den 9. juni

Af
Jesper Gisli

Gribskov Kommune inviterer til orienteringsmøde om kystbeskyttelse den 9. juni i Gilleleje Hallen klokken 10-12.

Her kan alle interesserede høre konklusionerne af en stor teknisk undersøgelse, der viser, hvordan kysten kan beskyttes mod de fremtidige storme.

De tre kystkommuner Halsnæs, Gribskov og Helsingør er nu klar til at fremlægge en stor teknisk undersøgelse af, hvordan vi kan beskytte kysten mod fremtidens storme.

Den tekniske undersøgelse viser, hvordan det er muligt at beskytte kysten med en kombination af strandfodring med sand, grus og ral og hård kystbeskyttelse i form af skråningsbeskyttelse, bølgebrydere og høfder.

På mødet fremlægger rådgivergruppen Niras, DHI og Hasløv og Kjærsgaard konklusionerne fra rapporten og giver deres bud på, hvordan det fysiske anlægsprojekt kan komme til at se ud.

Borgmester: Alle er velkomne

Borgmester Anders Gerner Frost (NytGribskov), viceborgmester Bo Jul Nielsen (S) og formand for Miljø, Klima og Kyst i Gribskov Kommune Michael Hemming Nielsen kommer også med til mødet.

Borgmesteren fortæller, at alle er velkomne til mødet.

”Det er et stort projekt, som betyder noget for mange. Derfor har vi eksperterne fra rådgivergruppen med til orienteringsmødet, så borgerne kan stille spørgsmål,” siger Anders Gerner Frost.

Man skal melde sig til senest 1. juni. Det kan man gøre til kmbyl@gribskov.dk

Publiceret 23 May 2018 12:34

SENESTE TV

Kisser og Søren kommer og underholder

Show Det populære par Kisser og Søren besøger Helsinge Pensionistforening fredag 18. januar.

"Kisser og Søren er lig med ægte dansk folkelig underholdning og er et sikkert hit med deres brede repertoire. Det hele bliver serveret med et glimt i øjet og smil på læben i et behageligt lydniveau. Kisser og Søren har hurtigt opnået en status samt stor respekt som foregangs"mænd" for den ægte danske populær musik. Ingen har formået så hurtigt at slå sig fast i det danske publikum som Kisser og Søren med deres finurlige tekster og iørefaldende melodier. Det er dansk, det er pop og særdeles medrivende," skriver Helsinge Pensionistforening i en pressemeddelelse.

Man kan opleve Kisser og Søren i Café Appetit, Helsingegården 18. januar kl. 14.30. Der er gratis adgang for pensionistforeningens medlemmer, og tilmelding er ikke nødvendig.

Kapp