Rigtige Mænd Løbet kommer til Gribskov

Så er det blevet tid til “Rigtige Mænd Løbet”. Løbet kommer til Helsinge 5. juni klokken 19

Samarbejde, udfordringer og holdånd er kodeordene, når Dansk Firmaidrætsforbund, Team Helsinge Håndbold og Gribskov Kommune inviterer til Rigtige Mænd Løbet på Fars Dag tirsdag 5. juni. Startskuddet lyder klokken 19.00 på Banktorvet på Gågaden i Helsinge.

Løbet er et stjerneløb for tre-mands-hold på godt ti kilometer med Banktorvet på Gågaden i Helsinge, som centralt midtpunkt. Der venter masser af morskab for både deltagere og tilskuere, når teamopgaverne med de kuriøse navne Farvefræs, Edderkoppen, Hundeproppen, Bobslæden, Bazooka og VVS'eren skal overvindes.

Hans Peter Dueholm fra Team Helsinge Håndbold håber på et brag af en aften:

”Vores ambitionsniveau er højt, og vi ser frem til en hæsblæsende event-afvikling. Jeg håber, at der er masser af mænd derude, som griber udfordringen. Vi garanterer en anderledes, billig og herresjov motionsoplevelse, hvor alle kan være med uanset fysisk form,” siger han. Der lagt op til råhygge og sjov for alle deltag og tilskuere. Alle poster ligger tæt på start, så man hurtigt kan følge med i alle de sjove opgaver.

Læs mere om Rigtige Mænd-projektet på www.rigtigemænd.dk.

Publiceret 22 May 2018 09:00

Ugeposten Gribskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugeposten Gribskov
SENESTE TV