Sprogvanskeligligheder:

Socialdemokratiet ønsker fokus på efteruddannelse

“Vi skal være opmærksomme på, at børn ikke har for meget skærmtid og for lidt legetid”, siger Allan Nielsen (A)

Af
Af Alice Riis Bach

Allan Nielsen, næstformand i Børne- og Familieudvalget (A), og tidligere formand for Gribskov Lærerkreds, er ikke overrasket over Ugepostens konklusioner i sidste uges artikler om store sprogvanskeligheder blandt de lokale børn.

”Jeg vil først sige, at det er godt at Ugeposten sætter fokus på dette område.”

”Jeg hører også fra lærerne i indskolingen, at der er børn, der oplever, at når de kommer i pressede situationer, så har de svært ved at sige fra og sige til og så kan det ende i konflikter. Det kan skyldes mange ting og en af grundene kan være, at de mangler ord. Derfor må vi have en dialog med lærerne og pædagogerne om deres behov for efter- og videreuddannelse. Hvilken støtte er der brug for i skolerne?”, spørger Allan Nielsen og fortsætter:

”Børn får deres sproglige udvikling fra mange forskellige sider. Vi skal være opmærksomme på, at børn ikke har for meget skærmtid og for lidt legetid. Børn skal ud og klatre i træer og spille fodbold med andre. Det handler om at være sammen med andre, at få læst højt og at snakke med andre børn og voksne. Forældrene har et stort ansvar for at give deres børn forskellige sproglige oplevelser.”

”Jeg mener, at 'effektprogrammet' er godt og brugbart på skoleområdet. De tests man nu bruger i dansk og matematik er fra 'effektprogrammet' og det har skabt en oprydning i de måder man tester børn i skolen på. Nu er det sat i system, skolerne behøver ikke at bruge andet end det.

”Men hvis man har brugt de forkerte værktøjer i daginstitutionerne, så må vi rette op på det. Måske skal vi også kigge på rammerne på før-skole-området”, slutter Allan Nielsen.

Sidste uges artikel i Ugeposten om de dysre tal for børn med sprogvanskeligheder.

Sidste uges artikel i Ugeposten om de dysre tal for børn med sprogvanskeligheder.

Publiceret 21 May 2018 04:00

SENESTE TV