“Og vi som forældre har også et ansvar for at være opmærksomme på vores egne børn. Vi må selv gå ind og øve udtalen. Vi skal huske at få talt med vores børn og få læst godnathistorier”, siger Trine Egetved (C).

“Og vi som forældre har også et ansvar for at være opmærksomme på vores egne børn. Vi må selv gå ind og øve udtalen. Vi skal huske at få talt med vores børn og få læst godnathistorier”, siger Trine Egetved (C).

Politikere enige:

Forældre og institutioner skal sammen sikre rette sprogudvikling

Af
Af Alice Riis Bach og Jesper Gisli

Ugeposten bragte i sidste uge en artikel om, at der er sket en markant stigning i antallet af børn, som har brug for en særlig sproglig indsats i børnehaverne.

Derfor spørger vi de ansvarlige politikere, de seneste års formænd for børneudvalget, hvordan de forholder sig til Ugepostens artikler, og at der er så mange børn, der har brug for en særlig indsats?

Tidligere børneudvalgsformand, og nuværende medlem af Gribskov Kommunes børneudvalg, Trine Egetved (K) understreger, at både forældre og institutionerne har et stort ansvar for at understøtte børnenes sprogudvikling.

”Det er klart at det er dybt bekymrende. Og det er interessant at finde ud af, hvad der er årsagen? Men jeg har ret stor tiltro til, at 'Effektprogrammet' kommer til at forandre noget, at det kan fange børnene tidligere. Så må jeg sige, at vi som forældre også har et ansvar for at være opmærksomme på vores egne børn. Vi må selv gå ind og øve udtalen. Vi skal huske at få talt med vores børn og få læst godnathistorier. Der er så meget støj omkring børnene i dag – der er også meget støj i børnehaverne, så det er vigtig med ro til at tale med børnene hjemme”, siger hun.

“Og så ligger der et kæmpeansvar i institutionerne for at være opmærksomme på børnenes sprog og få hjælp til dem på et tidligt tidspunkt, tage fat i de fagprofessionelle og hjælpe barnet”, siger Trine Egetved til Ugeposten.

Ingen kommentarer fra børneudvalgsformand

Nuværende børneudvalgsformand Sisse Krøll Willemoes (NG) har på grund af civilt arbejde ikke haft tid til at kommentere sagen inden denne uges avis' deadline fredag. Ugeposten forventer i løbet af denne uge at bringe en kommentar fra Sisse Krøll Willemoes på Ugeposten.dk.

Venstres medlem af Børneudvalget, Natasha Enetoft, mener ligesom Trine Egetved, at hjemmene bærer store ansvar for en positiv sprogudvikling hos børnene.

“Jeg mener, at børn skal have den hjælp, de har brug for og vi skal møde familierne der, hvor de er”, siger Natasha Enetoft og fortsætter:

“Med hensyn til 'effektprogrammet' så synes jeg, at vi skal tage det alvorligt, hvis der er noget, der ikke virker - og så skal vi finde en løsning. Men det handler også om, at vi som forældre skal tage et ansvar og læse godnathistorier for vores børn og tale med vores børn”, siger Venstres Natasha Enetoft til Ugeposten.

Publiceret 21 May 2018 03:30

SENESTE TV

Kisser og Søren kommer og underholder

Show Det populære par Kisser og Søren besøger Helsinge Pensionistforening fredag 18. januar.

"Kisser og Søren er lig med ægte dansk folkelig underholdning og er et sikkert hit med deres brede repertoire. Det hele bliver serveret med et glimt i øjet og smil på læben i et behageligt lydniveau. Kisser og Søren har hurtigt opnået en status samt stor respekt som foregangs"mænd" for den ægte danske populær musik. Ingen har formået så hurtigt at slå sig fast i det danske publikum som Kisser og Søren med deres finurlige tekster og iørefaldende melodier. Det er dansk, det er pop og særdeles medrivende," skriver Helsinge Pensionistforening i en pressemeddelelse.

Man kan opleve Kisser og Søren i Café Appetit, Helsingegården 18. januar kl. 14.30. Der er gratis adgang for pensionistforeningens medlemmer, og tilmelding er ikke nødvendig.

Kapp