Dagli’Brugsen i Smidstrup lukker sammen med 15 andre Coop-butikker i Danmark, meddeler kæden. Foto: Screendump fra Google Maps

Dagli’Brugsen i Smidstrup lukker sammen med 15 andre Coop-butikker i Danmark, meddeler kæden. Foto: Screendump fra Google Maps

Coop lukker 16 butikker:

Her rammer det i Gribskov

I alt 16 butikker drejer nøglen om, meddeler Coop. Bygninger skal sælges eller lejes ud

lukning Sammen med 15 andre butikker har Coop besluttet sig for at lukke Dagli’Brugsen i Smidstrup Strand. Det meddeler kæden i en pressemeddelelse på deres hjemmeside. De i alt 16 butikker, der består af Dagli"Brugser & LokalBrugser rundt om i landet samt Brugsen på Amagerbrogade i København, har kostet kæden penge, og derfor sker lukningen. ”Det er butikker, der giver betydelige underskud og hvor vi gennem flere år har kæmpet for at vende udviklingen. Men i år har butikkerne samlet set desværre forstærket den negative udvikling, trods en stor indsats fra medarbejdernes side. Vi ser derfor ikke flere muligheder for at drive dem videre,” siger kædedirektør i Dagli"Brugsen Torben B. Andersen i pressemeddelelsen. Der er omkring 300 medarbejdere, der bliver berørt af lukningen i alt, og Coop “gør alt, vad der er muilgt for at skaffe dem job andetsteds,” står der. Bygningerne skal fremover enten sælges eller udlejes.jbt

Publiceret 17 May 2018 15:29

SENESTE TV

Skoleelever i Gilleleje skal være lydforskere

undervisning Elever fra 4- 6. klasse i Gilleleje kan nu blive forskere for en dag. Temaet er lyd og eleverne kan prøve at arbejde og tænke som en forsker, og øve sig i at være nysgerrige, systematiske og observante. Skoleklasserne kan besøge Gilleleje Bibliotek, hvor bibliotekarer sammen med elevernes lærere står klar til at guide eleverne gennem ni forskellige aktiviteter fordelt på tre stationer: Mærk lyden, brug lyden og kend lyden. Skoleprogrammet er en del af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn, som hvert år finder sted i april.

Gilleleje Bibliotek har tilmeldt sig programmet og inviteret lokale skoleklasser til at deltage sammen med 113 andre folkebiblioteker over hele landet. Programmet kører fra 24. april til 24. maj.

Ud over Skoleprogrammet kan eleverne deltage i en landsdækkende skolekonkurrence, hvor eleverne konkurrerer i at indsamle lydoptagelser til forskningsprojektet ’Lyden af Danmark’. Konkurrencen kulminerer med et stort finaleshow 28. maj på DOKK1 i Aarhus, hvor den klasse, der har indsamlet flest lydoptagelser, kåres som vinder.

gs