Sådan så det ud, da en mand med tilknytning til banden Gremium blev påkørt af en mand med tilknytning til Bandidos. Nu er der faldet dom i sagen. Foto: Jens Berg Thomsen.

Sådan så det ud, da en mand med tilknytning til banden Gremium blev påkørt af en mand med tilknytning til Bandidos. Nu er der faldet dom i sagen. Foto: Jens Berg Thomsen.

Nyt kapitel i bandekonflikt:

Rocker dømt for at påkøre bandemedlem

Af
Jeppe Helkov

I forsommeren sidste år rasede bandekonflikten i Gribskov. Men gik du og troede, at alle kapitler var skrevet i den fortælling, er det bare at tro om.

Ved Retten i Helsingør er en mand på 28 år og en mand på 25 år idømt henholdvis 1,5 års fængsel og 1 år og 8 måneders fængsel for blandt andet grov vold.

Sagens hovedforhold handlede om en påkørsel på Vestergade i Helsinge den 9. november 2017. Her blev en person med tilknytning til Gremium MC påkørt, mens han kørte på en motocross-maskine.

Retten fandt, at episoden var omfattet af straffelovens § 81 a om strafskærpelse i forbindelse med konflikt mellem grupperinger. Manden på 28 år havde tilknytning til Bandidos MC.

Begge de dømt har anket dommen. De er begge forsat varetægtsfængslet.

Publiceret 14 May 2018 00:00

SENESTE TV