Underjordisk hyldest til AC/DC

Af
Jens Berg Thomsen

Neden under jorden på “Hotelbakken” i Tisvildeleje blev der for et års tid siden fundet en gammel isbrønd. Dengang, Verden ikke havde køleskabe overalt, opbevarede man is neden under jorden, så tingene kunne holde sig kolde. Brønden blev fundet sidste år, står der i Vejby-Tibirke-årbogen, som Vejby-Tibirkeselskabet liger har udgivet.

Nede i brønden er der fundet to graffiti'er. En tegnet af en Brian i 1996 og en af en Jesper, der hylder AC/DC - det australske rockband.

Andre historier, som man kan læse i bogen, handler om købmandsgården i Karsemose, om Sankt Helenecentret, billedhugger Gerda Thune Andersen der holder til i Tibirke Lunde, oldtidsvejen ved Tibirke og mange andre historier om lokalområdet.

Formand for selskabet bag udgivelsen er Christian Friis, og oplaget er på omkring 1000 eksemplarer.

Publiceret 11 May 2018 07:30

SENESTE TV