Sådan ser den ud, folkeaktien. Der er 5.000 aktier til salg, og det er ’først til mølle’, og du kan betale via MobilePay. Det er medlem af ’Helsinge Powerbank’, grafiker Kamilla Brøckner Barslund, der har designet folkeaktien. Folkeaktien koster kr. 100,- og kan købes via MobilePay 26112234.
Foto: Jesper Gisli

Sådan ser den ud, folkeaktien. Der er 5.000 aktier til salg, og det er ’først til mølle’, og du kan betale via MobilePay. Det er medlem af ’Helsinge Powerbank’, grafiker Kamilla Brøckner Barslund, der har designet folkeaktien. Folkeaktien koster kr. 100,- og kan købes via MobilePay 26112234. Foto: Jesper Gisli

Først til mølle:

Gadekæret i Helsinge udbydes på 5.000 folkeaktier

Gribskov Erhvervscenter og Gadekærforeningen står bag det opsigtsvækkende initiativ

Af
Jesper Gisli

1. maj blev et bemærkelsesværdigt salg skudt i gang, nemlig salget af Helsinges vartegn; byens gadekær.

5.000 anparter sælges for hver 100 kroner, og det er 'først til mølle-princippet', forklarer Hans Jørgen Albertsen, bestyrelsesformand i Gribskov Erhvervscenter.

”Gadekæret og området omkring gadekæret bruges simpelthen ikke i en grad der er tilfredsstillende. Det område burde syde af liv og hygge, der burde vrimle med glade mennesker, og i det hele taget burde området være et samlingspunkt for byens borgere, store som små. Så, vi har taget konsekvensen, og sælger nu gadekæret og hele området i 5.000 anparter a' 100 kroner stykket, som deciderede folkeaktier. Og det er først til mølle. Der er kun 5.000 folkeaktier, så det kommer nok til at gå stærkt, når man tænker på, at det er byens gamle gadekær der nu sættes til salg”, siger Hans Jørgen Albertsen til Ugeposten.

’Helsinge Powerbank’ mødtes første gang den 9. januar, og har nu gjort de første tanker til virkelighed - for Helsinges og for fælleskabets skyld. Første udgave af ’Helsinge Powerbank’ er fra venstre; Conny Nielsen, Hans Jørgen Albertsen, Kamilla Brøckner Barslund, Conny Bruun, Nadja Buchholtz Ahrensbach, Birgitte Frost Mathiesen, Michael Mansa, Michael Hass, Tobias Toft Gehrcke, Leif Kruse, Søren Recinella og Gry Meilstrup Johansen.
Foto/selfie: Gry Meilstrup Johansen

’Helsinge Powerbank’ mødtes første gang den 9. januar, og har nu gjort de første tanker til virkelighed - for Helsinges og for fælleskabets skyld. Første udgave af ’Helsinge Powerbank’ er fra venstre; Conny Nielsen, Hans Jørgen Albertsen, Kamilla Brøckner Barslund, Conny Bruun, Nadja Buchholtz Ahrensbach, Birgitte Frost Mathiesen, Michael Mansa, Michael Hass, Tobias Toft Gehrcke, Leif Kruse, Søren Recinella og Gry Meilstrup Johansen. Foto/selfie: Gry Meilstrup Johansen

Positiv udvikling for Helsinge

Og så kan Hans Jørgen Albertsen ikke holde den alvorlige maske længere, og formanden for Gadekærsforeningen Conny Nielsen griner med…

”Det lyder mere alvorligt end det er. Altså, det handler rigtigt nok om, at området ikke bruges nok, og at der kunne være så meget liv, glade dage og hygge ved gadekæret, og det vil vi derfor prøve at skabe. Men vi sælger selvfølgelig ikke gadekæret i juridisk forstand”, understreger Hans Jørgen Albertsen, og Conny Nielsen forklarer og uddyber.

”Men det er rigtigt at vi sælger 5.000 folkeaktier a' 100 kroner. Dels så man får og føler et ejerskab af gadekæret, og kan hænge folkeaktien op derhjemme, og dels så vi kan rejse en masse penge til at udvikle området ved gadekæret her og nu og på den lange bane. Der sker så meget positivt i Helsinge for tiden, og mange har efterspurgt om man ikke kan skabe noget mere liv ved gadekæret - og det gør vi nu”, siger Conny Nielsen til Ugeposten, og forklarer hvad pengene fra folkeaktien konkret skal bruges til.

Foodtrucks, liggestole og lørdagshygge

Hele området ved gadekæret skal genoplives, og pengene fra folkeaktierne skal i første omgang bruges på Street food trucks, boder og kaffevogne der sammen med liggestole, borde og bænke skal skabe et helt nyt og hyggeligt liv ved gadekæret, og startskuddet lyder lørdag den 2. juni - dagen efter årets kulturnat i Helsinge.

Herefter er der hele sommeren dømt lørdagshygge, afslapning og livsnydelse på det unikke område ved gadekæret, og konstant skal gadekærslivet videreudvikles.

”Det er jo et unikt område, og tænk sig et liv vi kan skabe når vi nu skaber de helt rigtige rammer. Det kan blive et helt fast og naturligt udflugtsmål hver lørdag hele sæsonen, og et sted man skal besøge hver lørdag for en sikkerheds skyld, og lige se hvilke street food trucks der nu er landet i Helsinge i dag, og hvem der sidder og hygger sig ved gadekæret. Et sted man mødes… Vi kan se det for os, og vi glæder os helt vildt”, siger Conny Nielsen, der sammen med Hans Jørgen Albertsen har været med til at skabe idéen og initiativet i den såkaldte 'Helsinge Powerbank' – en gruppe af Helsinge-borgere der siden i vinters har arbejdet med idéer til udvikling af Helsinge i samarbejde med Gadekærforeningen, erhvervscenteret og Ugeposten, og første af flere initiativer er altså udviklingen af området ved gadekæret – og derfor salget af folkeaktier.

”På sigt skal vi have en scene nede ved området, hvor musikere og stand-up'ere kan optræde, måske få lidt større navne på scenen, og give plads til lokale på scenen. Gry har en sang om Helsinge på tegnebrættet, og den skal forhåbentligt udgives hen over sommeren, og hvem ved; måske kan vi gøre 'Helsinge - Danmarks bedste børneby's drøm om at gøre byens gadekær til et badekær?! Men det er ikke lige først for. Lige nu handler det om at skabe liv, og det vil vi gøre sammen fra lørdag den 2. juni. Og hvem vil ikke gerne samtidigt eje en del af gadekæret?!”, siger Hans Jørgen Albertsen.

Sådan køber du en folkeaktie og en del af gadekæret

Det er Gribskov Erhvervscenter A/S der administrerer salget af folkeaktier. Indbetal kr. 100,- på MobilePay 26112234 eller på erhvervscenterets kontonummer 64902017421 (Handelsbanken), og hent din fysiske folkeaktie på Helsinge Powerbanks stand til Helsinge Kulturnat fredag dem 1. juni.

De grønne områder ved byens gadekær skal udnyttes bedre, og der skal være mere liv. Derfor sælges gadekæret nu på folkeaktier.
Foto: Jens Berg Thomsen

De grønne områder ved byens gadekær skal udnyttes bedre, og der skal være mere liv. Derfor sælges gadekæret nu på folkeaktier. Foto: Jens Berg Thomsen

5.000 andele a’ 100,- kroner. Salget af gadekæret kan indbringe 500.000,-
Foto: Jens Berg Thomsen

5.000 andele a’ 100,- kroner. Salget af gadekæret kan indbringe 500.000,- Foto: Jens Berg Thomsen

Publiceret 02 May 2018 11:30

SENESTE TV