Selv voksne kan gå til gymnastik. Det beviste flere af holdene til opvisningen i Blistrup.

Selv voksne kan gå til gymnastik. Det beviste flere af holdene til opvisningen i Blistrup.

Trak fulde huse:

Børn og voksne lavede forrygende opvisning

Af
Jeppe Helkov

Årets gymnastiksæson synger på sidste vers. Det bliver markeret med de traditionelle hjemmeopvisninger. Og i Blistrup holdt man sig bestemt heller ikke tilbage ved sidste weekends opvisning.

Faktisk var der mødt så mange tilskuere op, at der ikke var sidepladser nok. I stedet måtte mange acceptere en ståplads, mens de 150 gymnaster på gulvet viste, hvad de har lært.

Udover den traditionelle gymnastik bød dagen også på danseserier fra blandt andet Cross Dance og Zumba, ligesom Jumping Fitness-holdet trampolin-hoppede til den helt store guldmedalje.

“Alt i alt en rigtig festlig søndag i Blistrup Hallen, der blev afsluttet med uddeling af årsmærker til flere af de deltagende gymnaster samt tre ærespokaler, der i år gik til Silas Stougaard fra Jumping Kids, Birgitte Harmundal fra Jumping Fitness og Henning Nielsen fra Motionsherrer, og så var der i år doneret hele 112 gevinster til lotteriet, som blev uddelt til de heldige vindere, så stor tak til alle de gavmilde sponsorer,” skriver Blistrup Gymnastikforening i en pressemeddelelse.

Det kan være lidt grænseoverskridende at skulle til sine første opvisninger.

Det kan være lidt grænseoverskridende at skulle til sine første opvisninger.

Der blev også fremvist flere imponerende tricks, som selv voksne ville have svært ved at lave.

Der blev også fremvist flere imponerende tricks, som selv voksne ville have svært ved at lave.

Der blev hoppet og danset i trampolinerne, da Jumping Fitness-holdet var på gulvet.

Der blev hoppet og danset i trampolinerne, da Jumping Fitness-holdet var på gulvet.

Publiceret 24 April 2018 09:00

SENESTE TV

Coach vil hjælpe folk til vægttab

Foredrag Vil du gerne af med nogle kilo, er dette foredrag måske noget for dig. Mandag 21. januar kl. 19 til 21 holder den lokale coach Hanne Skov Hansen foredrag hos Frivilligcentret i Helsinge.

Her har hun til hensigt at gøre sit publikum bevidst om, hvorfor de har behov for hjælp til at tabe sig, og hvad der er grunden til, at det ofte sker, at kiloene kommer på igen. Emnerne hun kommer ind på er blandt andet:

    Der kommer ikke fokus på, hvad der skal spises, eller hvad der ikke bør indtages. For det ved alle.

    Det er mere, hvorfor vi spiser forkert, selv om vi godt ved, det er forkert.

    Hvordan vi knækker koden ”gamle vaner”.

    Hvordan de gamle vaner er kommet.

    Hvordan vi undgår dem fremover.

Hanne er coachuddannet efter mange år i plejesektoren. Nu er hun indehaver af coach-virksomheden Selvindsigt4you.dk.

Alle er velkomne til det gratis arrangement. Det er nødvendigt med tilmelding til Frivilligcentret på telefon: 46790891 eller på mail info@frivilligcenter-helsinge.dk senest 17. januar.

Trancekanal er klar til Mester Niham

Det alternative Holistisk livsstils forening i Gilleleje indbyder til Star Seed.

"På denne første kanaliseringsaften i 2019 vil trancekanal Dennis Søndergaard kanalisere Mester Niham fra den 13. dimension med temaet: Hvor kommer vi fra? Mange har sikkert haft disse overvejelser om, hvorvidt vi oprindeligt stammer som Star Seed fra andre steder i universet?," skriver Holistisk livsstils forening i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Mester Niham vil derfor fortælle os, om der er liv udenfor planeten Gaia/Jorden, som vi lever på. Så på denne aften vil du blive taget med på en rejse til der, hvor du stammer fra, så du kommer til at få information og opleve andre verdener og deres virke."

Denne aften kan man opleve torsdag 17. januar kl. 19.00 til 21.30 i Det Gamle Posthus i Gilleleje. Entre betales ved indgangen.