Helsingør pigegarde var hentet til Gilleleleje i dagens anledning.
Foto: Bill Petersen / tvkattegat.dk

Helsingør pigegarde var hentet til Gilleleleje i dagens anledning. Foto: Bill Petersen / tvkattegat.dk

Ny legeplads blev indviet:

300 børn var klar på eventyr

Legepladsen i Gilleleje blev åbnet med fanfare, rød snor og gratis is, pølser, frugt og flødeboller til de første 200 børn. Stejlepladsen lagde jord til både brandbil, kamel og æsel, gymnastik- og danseopvisning, ponyer og ambulancer.

Selv om der kom en kølig blæst ind over Stejlepladsen i Gilleleje, så strålede solen om kap med de over 2-300 børn, der velvilligt stod i kø for at prøve de forskellige legeredskaber på den spritny maritime legeplads. Ligesom de stod i kø for at få en tur mellem puklerne på den store kamel fra Dronningmølle Kameludlejning eller en tur på æslet. Endnu længere var køen til en gratis hapsdog og isbillet.

”Vild fest, ligesom vi havde drømt om”, siger Mikkel Andersen, mens han ser hen på mylderet på legeredskaberne og fortsætter: ”Nu har vi fået et nyt mødested for børn, deres forældre og bedsteforældre i Gilleleje. Det er en stor dag for fællesskabet. Vi har gratis pølser fra Speedy's på havnen, gratis flødeboller fra Jota, gratis frugt fra SuperBrugsen, gratis softice fra Kanalkiosken, herligt at så mange bakker op og vi har mulighed for at skabe en festdag for børnene.”

Festlighederne blev spillet i gang med Helsingør Pigegarde, der tog en tur gennem byen med Liselotte Lund fra Legepladsudvalget i front for at vise vej hen til Stejlepladsen. Hvorefter formanden for Gilleleje Havnelaug, Per Klug, klippede snoren og børnene strømmede ind bag byggehegnet for at prøve de nye legeredskaber først.

Noget for alle børn

Der var besøg af en lokal brandbil, ligesom et par ambulancer lagde vejen forbi, så børnene kunne prøve at sidde i bilerne. Også redningstjenestens vandscooter var ombejlet for en tur bag styret. For de børn, der var mere til sadel og hesteryg, stillede Græsted og Omegns rideklub op med to små ponyer. Senere kom Gilleleje Gymnastikforening med Teen Dance og Jacquelines Danseskole med et opvisningshold.

Kassér i Gilleleje Travaljeforening, Michal Simonsen, siger:

”Det er ikke bare en fest for legepladsen, men også en fest for at fejre alle de frivillige som har gjort en stor indsats for, at byen skal blive bedre at bo og holde ferie i. Og det er på tværs af foreninger, private firmaer og almindelige borgere, som alle har støttet op om både legepladsen og indvielsen.” Han fremhæver også, at legepladsprojektet har giver et boost til Travaljeforeningen i Gilleleje.

Også formanden for Gilleleje Havnelaug, Per Klug, er begejstret:

”Nu er vi i mål med legepladsen og den passer rigtig godt ind i miljøet på havnen. Det er et løft for havnen og byen i sig selv, for turister og de gæstesejlere, der kommer. Og dejligt at se den store opbakning på en rigtig god festdag.”

Alt i alt en skøn dag på Stejlepladsen, der lægger op til en børnevenlig sommer på Gillelejes nye mødested.

Gisli

Vejrguderne var med indvielsen lørdag, og det skønnes at over 500 gæster vejen forbi Stejlepladsen. Foto: Bill Petersen / tvkattegat.dk

Vejrguderne var med indvielsen lørdag, og det skønnes at over 500 gæster vejen forbi Stejlepladsen. Foto: Bill Petersen / tvkattegat.dk

Den nye legeplads kan ikke undgå at blive et af Gillelejes naturlige samlingspunkter.
Foto: Bill Petersen / tvkattegat.dk

Den nye legeplads kan ikke undgå at blive et af Gillelejes naturlige samlingspunkter. Foto: Bill Petersen / tvkattegat.dk

Store som små ventede pænt på, at den røde snor blev klippet - men så var der også fri leg...
Foto: Bill Petersen / tvkattegat.dk

Store som små ventede pænt på, at den røde snor blev klippet - men så var der også fri leg... Foto: Bill Petersen / tvkattegat.dk

Publiceret 24 April 2018 11:15

SENESTE TV

Coach vil hjælpe folk til vægttab

Foredrag Vil du gerne af med nogle kilo, er dette foredrag måske noget for dig. Mandag 21. januar kl. 19 til 21 holder den lokale coach Hanne Skov Hansen foredrag hos Frivilligcentret i Helsinge.

Her har hun til hensigt at gøre sit publikum bevidst om, hvorfor de har behov for hjælp til at tabe sig, og hvad der er grunden til, at det ofte sker, at kiloene kommer på igen. Emnerne hun kommer ind på er blandt andet:

    Der kommer ikke fokus på, hvad der skal spises, eller hvad der ikke bør indtages. For det ved alle.

    Det er mere, hvorfor vi spiser forkert, selv om vi godt ved, det er forkert.

    Hvordan vi knækker koden ”gamle vaner”.

    Hvordan de gamle vaner er kommet.

    Hvordan vi undgår dem fremover.

Hanne er coachuddannet efter mange år i plejesektoren. Nu er hun indehaver af coach-virksomheden Selvindsigt4you.dk.

Alle er velkomne til det gratis arrangement. Det er nødvendigt med tilmelding til Frivilligcentret på telefon: 46790891 eller på mail info@frivilligcenter-helsinge.dk senest 17. januar.

Trancekanal er klar til Mester Niham

Det alternative Holistisk livsstils forening i Gilleleje indbyder til Star Seed.

"På denne første kanaliseringsaften i 2019 vil trancekanal Dennis Søndergaard kanalisere Mester Niham fra den 13. dimension med temaet: Hvor kommer vi fra? Mange har sikkert haft disse overvejelser om, hvorvidt vi oprindeligt stammer som Star Seed fra andre steder i universet?," skriver Holistisk livsstils forening i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Mester Niham vil derfor fortælle os, om der er liv udenfor planeten Gaia/Jorden, som vi lever på. Så på denne aften vil du blive taget med på en rejse til der, hvor du stammer fra, så du kommer til at få information og opleve andre verdener og deres virke."

Denne aften kan man opleve torsdag 17. januar kl. 19.00 til 21.30 i Det Gamle Posthus i Gilleleje. Entre betales ved indgangen.