Attendo-skandalen:

Socialdemokratiet kræver redegørelse

“Jeg vil meget gerne være sikker på, at der ikke er fejet noget ind under gulvtæppet og at intet er skjult i denne skrækkelige sag. Hvem ved hvad i denne sag? Uanset hvor jeg spørger, får jeg ikke rigtigt klare svar, og det går naturligvis ikke”, siger Socialdemokratiets nyvalgte byrådsmedlem Mikkel Andersen, og fortsætter.
“Som nyt byrådsmedlem synes jeg det er mere end almindeligt svært at finde hoved og hale og op og ned i hele denne sag om Attendo, og derfor har Bo Jul Nielsen (socialdemokratiets leder, red.) og jeg bedt kommunaldirektøren om en redegørelse, der klart skal vise, hvem der har vidst hvad. Hvordan ser kontrakten ud? Hvad er op og ned? Det er en fælles politisk opgave at løse dette massive problem, da alle partier har været sammen om at sætte os i denne situation. Derfor skal vi alle også vide det samme i sagen, for at kunne løse det sammen - det er vel kun rimeligt”, siger Mikkel Andersen til Ugeposten.
Gisli

Publiceret 25 January 2018 13:15

Ugeposten Gribskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugeposten Gribskov
SENESTE TV