’Jeg var helt i chok, da han sagde det. Jeg begyndte at græde’

Emily Gantriis har taget springet fra Helsinge Svømmehal til den europæiske elite. Nu fortæller hun, hvordan det er at svømme mod Pernille Blume og resten af stjernerne

Af
Jeppe Helkov

Pernille Blume var dér. Sarah Sjöström var dér. Rikke Møller Pedersen var dér. Alle Europas store svømmestjerner var dér. Midt i det hele stod Emily Gantriis. 18-årige Emily Gantriis fra Helsinge Svømmeklub.
Det lokale svømmetalent har gjort det, de fleste drømmer om - men som kun de færreste lykkedes med. Hun har taget springet fra en lille lokal klub - fra de 25 meter lange baner i Helsinge Svømmehal og helt ind i verdenseliten.
Den 14. december fik Emily Gantriis endnu et bevis på, at talenter rækker til mere end de medaljer fra klubmesterskaber, som mange af os nok har liggende i en kasse et tilfældigt sted på loftet. Her var hun i vandet foran tusindvis af hujende tilskuere ved EM i København.

Var virkelig sindssygt

“Det var virkelig sindssygt. Det var over alt forventning. Det gav et ekstra boost, når man kommer ind, og der står så mange og hepper på én. Det gør, at man lige kan præstere det ekstra,” siger Emily Gantriis her et par uger efter, at hun svømmede sit første senior-EM.
Men allerede dagen inden de første crawl-tag blev taget i bassinet i Royal Arena, havde Emily Gantriis oplevet suset fra publikum. Ud af alle danske deltagere blev den unge Helsinge-pige udvalgt til at bære den danske fane til åbningsceremonien.
“Det var ret specielt at gå ind med fanen. Da de andre flag strøg til tops, blev der klappet, men da det var det danske, steg lyden lige med 100 pct. Det var virkelig vildt. Inden jeg gik ind, fik jeg kuldegysninger, og jeg rystede helt.”

Godt ansigt udadtil

“Jeg ved faktisk ikke, hvordan det endte med, at det var mig, der skulle bære fanen. Jeg tror bare, de syntes, det kunne være sjovt at se mig gå ind med fanen. De sagde, at jeg kunne være et godt ansigt for Danmark udadtil. Det var en ret stor ros at få,” siger Emily Gantriis, der tror, at indmarchen var med til, at hun svømmede hurtigere end nogensinde før dagen efter.
“Da de andre gik ind dagen efter, blev de lidt overraskede over, hvor mange der råbte. Jeg havde prøvet det dagen inden og var forberedt på, at det var virkelig vildt. Hvis ikke jeg havde oplevet det før, havde det nok påvirket mig mere, da jeg skulle i bassinet.”
“Når man går ind, tager man alle råbene til sig. Men jeg prøvede også at være bevidst om, at jeg skulle præstere. Det gælder om at finde en balance mellem at nyde oplevelsen og så stadig svømme hurtigt.”

Havde lidt ondt i nakken

“Jeg havde haft lidt ondt i nakken og følte ikke, at jeg var helt på toppen. Men jeg prøvede at give den alt. Jeg plejer altid at være mere klar i starten til et stævne end til sidst, hvor jeg kan mærke, at mine ben er lidt trætte. Men jeg vidste, at jeg havde optimale træningsfaciliteter – og når man har det, har man også lidt mere selvtillid.
Den selvtillid tog hun med sig i det indledende heat på 100 meter fri. Og der gik faktisk lidt tid, før det gik op for Emily Gantriis hvor hurtigt hun reelt havde svømmet.
“Da jeg var færdig med mit løb og gik ned gennem mixed-zone, hvor alle journalisterne står, var jeg glad for tiden. Men det var også det. Efter jeg havde svømmet min udsvøming er der en massør, der siger tillykke med, at du er i semifinalen. Og jeg er virkelig sådan, a'hva for noget? Hvad snakker du om?”
“Jeg var helt i chok, da han sagde det. Jeg begyndte at græde. Jeg vidste godt, min tid var hurtig, men jeg troede at reglen om, at der kun måtte være to fra samme nationalitet i en semifinale ville ramme mig, for nogle af de andre piger burde være hurtigere end mig. så jeg havde slet ikke regnet med det.”

Vendinger sad ikke

“Samtidig var der nogle ting, der ikke sad. Mine vendinger kunne godt have været bedre, men jeg var meget overrasket over, hvor hurtig det var. Det var et halvt sekund hurtigere end min PR - og to sekunder hurtigere end min PR for et år siden. Det er meget at skære to sekunder af på ét år. Det var vildt.”
Emily Gantriis endte faktisk også med at få en bronzemedalje, men den har hun det stadig lidt ambivalent med. I 4x50 meter for kvinder var Helsinge-svømmeren med i det indledende heat, men i finalen blev hun valgt fra for at gøre plads til den store danske stjerne, Pernille Blume.
“Vi var fem piger, der skulle kæmpe om pladsen. Pernille Blume var sikret, og ud af de resterende fire piger skulle én så vælges fra. Jeg prøvede bare at svømme det hurtigste, jeg kunne - og svømmede også min hurtigste tid nogensinde i det indledende heat.”

Gjorde valget svært

“Min tid var lige så hurtig som de andre pigers. Trænerne var også en halv time om at træffe deres beslutning om, hvem der skulle vælges fra – og de sagde, at jeg skulle være stolt over, at jeg havde gjort valget så svært. Hvis de havde skulle træffe valget inden mesterskabet, havde det været nemt. Men jeg havde klaret det bedre end alle forventninger.”
Om landstrænerne traf det rigtige valg ved at vælge Emily Gantriis fra, finder vi nok aldrig ud af. Men i finalen blev det til en dansk bronzemedalje, som Emily Gantriis også fik et eksemplar af efterfølgende.
“Det var fedt, at jeg også fik en medalje. At de sagde, at jeg også havde gjort det godt. Det betød meget, at jeg også fik den anerkendelse. Det var virkelig sødt af dem.”
Men trods medaljen skulle der stadig bruges nogle kræfter på at komme over den missede mulighed for at svømme en finale på hjemmebane.
“Det var hårdt i øjeblikket, og jeg blev ked af det. Det var min største drøm at få lov til at svømme en finale - og jeg var lige så hurtig som de andre piger. Men på en måde giver det mig også mere blod på tanden og vise, at det næste gang er mig. Så selvom jeg var ked af det, skulle det heller ikke ødelægge mit stævne.”

Ved ked af det

“Så jeg tror ikke, det slog mig ud. Selvfølgelig var jeg ked af det og brugte noget energi på det, men i 200 meter fri fungerede det bare for eksempel bare ikke, og i resten af mine løb svømmede jeg stadig hurtigt. Mine 50 fri den sidste dag var langsommere end holdkappen, men det var stadig hurtigere end min PR fra før EM,” siger Emily Gantriis, der har fået endnu mere mod på de kommende måneders træning.
“Selvom jeg stadig synes, det var ærgerligt, at jeg ikke kom til at svømme den finale, ved jeg, at jeg kommer til at få muligheden igen. Der kommer ét EM på langbane til sommer, og der kommer også et VM snart. Jeg skal nok få muligheden for at svømme finaler, hvis jeg fortsætter min udvikling,” slutter hun.

Publiceret 11 January 2018 08:00

SENESTE TV