Til fest hos masaierne

Alt kan ske i troperne - og det sker rent faktisk.
Sådan lyder emnet og optakten til et eftermiddagsmøde i Gilleleje onsdag 17. januar klokken 14.30-16.30. Mødet finder sted i Luthersk Mission på Vesterbrogade 22.

50 år i Tanzania

Det er Ingeborg og Svend Bernhard, som vil fortælle om deres seneste erfaringer og oplevelser fra det seneste tre måneders ophold i Tanzania.
Ægteparret hører til de mest garvede afrikakendere. Og de er enormt vidende om livet og kirkens arbejde i landet. I næsten 50 år har de enten arbejdet i Tanzania eller haft tætte arbejdsforbindelser til landet.
I efteråret stod de igen i en række spændende opgaver, som blandt har givet en tæt kontakt til masaierne, der lever centralt i landet. De vil ved mødet fortælle om både arbejdet blandt masaierne og en safari blandt de vilde dyr.
Der serveres kaffe undervejs. Alle interesserede er meget velkomne.jbe

Publiceret 09 January 2018 16:00

SENESTE TV