DEBAT:

Var det Venstre, der tabte kommunalvalget?

Af Timm Nielsen, Soldalen 5, Rågeleje, 3210 Vejby

Venstre har historisk set haft et ganske solidt tag i vælgerne i de tidligere Helsinge og Græsted-Gilleleje kommuner og senere i Gribskov Kommune.
Ved valget i 2013 fik Venstre således hele 9.203 stemmer. Det blev ved valget i 2017 reduceret til 6.199 stemmer. En tilbagegang på 3.104 stemmer eller 34 %. Et ret så markant stemmetab. Det ledte til den opfattelse, at Venstre tabte valget.
Men er det udtryk for, at vælgerne i stort tal har fravalgt Venstre? At det er Venstres politik, vælgerne i stort tal har vendt ryggen? Ja, sådan kan det umiddelbart tage sig ud. Men kigger man nærmere på tallene, træder et andet og mere nuanceret billede frem. Et billede, der bør påkalde sig opmærksomhed.
Venstre havde tilbagegang, men Kim Valentin tab af personlige stemmer er procentuelt markant større end partiets tilbagegang. Faktisk udgør Kim Valentins tab af personlige stemmer mere end 2/3-dele af hele Venstres samlede tilbagegang. Han satte hele 2.402 personlige stemmer over styr, da han gik fra 4.704 til 2.664 personlige stemmer. Og det i en situation, hvor han som borgmester har været det mest eksponerede byrådsmedlem og derfor kunne forvente at nyde godt af den såkaldte ”borgmestereffekt”. Men den udeblev ganske eftertrykkeligt.
Noget kunne således tyde på, at utilfredsheden (eller skuffelsen, om man vil) over Kim Valentin måde at varetage sin borgmestergerning på udgjorde den primære årsag til partiets tilbagegangen. I den sammenhæng er det værd at bemærke, at Venstres byrådsgruppe på 9 personer blev reduceret til 7 kort inde i valgperioden, da 2 byrådsmedlemmer valgte at forlade Venstres byrådsgruppe. Var Kim Valentins ledelsesstil en medvirkende årsag hertil? Det kan vel ikke udelukkes.
Hertil kommer, at en ikke ubetydelig andel af Venstres stemmetab måske også kan tilskrives utilfredshed med Kim Valentin? En ting er de mange møgsager der har været i den forgangne periode, som bestemt ikke har pyntet, men vigtigst er formentlig hvordan de er håndteret. Og her ikke mindst den uforsonlighed, der generelt har hersket i byrådet.
Umiddelbart efter valget i 2013, og efter at Kim Valentin offentliggjorde sin berømte ”hjørneflag”, forudså jeg i et læserbrev de problemer han ville løbe ind i. En borgmester er nemlig ikke enevældig, men skal finde politiske løsninger sammen med sine koalitionspartnere og sikre en forsvarlig økonomiske politik. Her formåede han end ikke holde sammen på sin egen gruppe og de partier der skulle støtte ham faldt fra.
Det centrale spørgsmål valgresultatet rejser, er derfor om Venstre kan leve med Kim Valentins politiske og parlamentariske resultater som politisk leder, eller om man vil se sig om efter en anden borgmesterkandidat frem mod næste valg; og om en sådan findes? Spørgsmålet er nemlig, om det er Venstre der har mistet sin vælgertiltrækning eller om tilbagegangen skyldes kaptajnens evne til at føre skibet? Noget tyder på det sidste. For med Holbergs ord: ”Et er et søkort at forstå, et andet et skib at føre.” (fra komedien ”Den Politiske Kandestøber” 1722).
Under alle omstændigheder må det forventes at Venstre – når støvet har lagt sig – nærmere vil analysere valgresultatet. Hvad det vil resultere i, kan vi andre kun gisne om. Men samtalerne herom vil med sikkerhed blive ført bag lukkede døre og bag nedrullede gardiner. Måske er det det, der har afstedkommet Kim Valentins pludseligt opstået interesse for landspolitik, hvor han angiveligt vil overveje at stille op til folketinget, hvis et sådant tilbud måtte vise sig. Spørgsmålet er imidlertid, om hans politiske resultater som borgmester, kan tjene som afsæt for en karriere som folketingsmedlem? For som folketingspolitiker skal han også kunne sælge billetter; vel at mærke ved indgangen!
Kim Valentin har ikke ønsket at kommentere indlægget. Red.

Publiceret 08 January 2018 11:15

SENESTE TV