Seks indbrud på samme vej

Fem sommerhuse og en villa har haft ubudne gæster

Af
Martin Warming

Jens Berg Thomsen

Martin Warming

Mellem fredag den 22. december og anden juledag har der været mindst seks indbrud på Storhøjs Allé i Gilleleje. Det skriver politiet på døgnrapporten med den tilføjelse, at der kan komme flere anmeldelser til. Indbruddene fordeler sig på fem sommerhuse og et i en villa.
Det første er begået i et sommerhus mellem lødag klokken 12 og mandag klokken 22. Her er et vindue brudt op, og der er ikke overblik over, hvad der er stjålet. Det andet - også i et sommerhus - er begået fra mandag klokken 14 til tirsdag klokken 14, hvor der er smidt en stor lerkrukke gennem hoveddøren. Der er formentlig ikke stjålet noget. Det tredje indbrud, der er sket i en villa, er sket fra frdag klokken otte til tirsdag klokken 21.30. Her er hele huset gennemrodet, efter hoveddøren er brudt op. Der er ikke overblik over kosterne. Ved det fjere indbrud er der aflistet en rude i et sommerhus på et tidspunkt mellem klokken 17.15 og 22.40 søndag. Her er der stjålet en Macbook-computer og et kamera. Mellem søndag klokken 15 og mandag morgen klokken 0.30 er der knust en rude i en havedør, men der er ikke overblik over, hvad der er stjålet. Det er der tilgengæld ved det sjette indbrud, der er sket i et sommerhus fra søndag klokken 16 til mandag morgen klokken 0.45. Her er der stjålet et guldkors og nogle smykker, efter et vindue er brudt op.

Publiceret 28 December 2017 04:00

Ugeposten Gribskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugeposten Gribskov
SENESTE TV