’Helsinge Powerbank’ skal skabe liv i gaden

Ny tænketank skal samle de gode kræfter for Helsinge. Idéer, handling og udvikling er på dagsordenen på første møde tirsdag d. 9. januar kl.17

Hun ligger ikke på den lade side, den nye formand for Helsinges handelsliv, Conny Nielsen.
Hun er dårligt nok blevet valgt som ny formand, før hun søsætter første initiativ der skal udvikle Helsinges by- og kulturliv.

De gode idéer er derude

'Helsinge Powerbank' er navnet på et nyt forum, hvor idéer skal opstå, hvor de nye tanker sprudler, og hvor nye aktiviteter og events ser dagens lys.
“Tænk på hvor mange der sidder derude, og har vanvittigt mange gode idéer, og måder at få det til at ske på. I en bestyrelse som vores, kan vi ikke undgå at gå lidt i ring ind i mellem, og køre lidt i de samme tanker og idéer. Vi har brug for inspiration, og vi har brug for at der tænkes nyt og 'ud af boksen'. Det skal 'Helsinge Powerbank' være med til”, fortæller Conny Nielsen, og fortsætter.
“Vi tænker at 'Helsinge Powerbank' er åben fire gange om året. Der er 12 pladser, vi vælger de 12 ud så det bliver 12 med så vidt forskelligt 'power' som muligt. Der er så mange der vil Helsinge - nu samler vi dem og de bedste idéer i 'Helsinge Powerbank', og jeg glæder mig til at se hvad der sker. Jeg aner ikke hvad der kommer ud af det, men jeg er sikker på, at det bliver godt”, siger Conny Nielsen til Ugeposten.

Har du en god idé til mere gang i gaden i Helsinge?

Har du en god idé til mere gang i gaden i Helsinge?

Vil du være med?

'Helsinge Powerbank' skal være tænketank og inspirator for bestyrelsen i Gadekærforeningen. 'Helsinge Powerbank' får premiere tirsdag d. 9. januar kl.17-19 på Ugeposten i Helsinge. Er du interesseret i at deltage, eller vil du vide mere om 'Helsinge Powerbank' - så skriv på mail: powerbank@ugeposten.dk eller ring til Conny Nielsen på 20706036.

“Der er så mange der vil Helsinge - nu samler vi dem og de bedste idéer i ’Helsinge Powerbank’, og jeg glæder mig til at se hvad der sker. Jeg aner ikke hvad der kommer ud af det, men jeg er sikker på, at det bliver godt”, siger Gadekærforeningens formand Conny Nielsen. Arkivfoto: Jan F. Stephan

“Der er så mange der vil Helsinge - nu samler vi dem og de bedste idéer i ’Helsinge Powerbank’, og jeg glæder mig til at se hvad der sker. Jeg aner ikke hvad der kommer ud af det, men jeg er sikker på, at det bliver godt”, siger Gadekærforeningens formand Conny Nielsen. Arkivfoto: Jan F. Stephan

Fredagskoncerterne har de seneste somre været et tilløbsstykke i Helsinge. En ny tænketank skal skabe endnu flere succeser og mere liv i byen.

Fredagskoncerterne har de seneste somre været et tilløbsstykke i Helsinge. En ny tænketank skal skabe endnu flere succeser og mere liv i byen.

En fyldt gågade i Helsinge er ikke hverdagskost. Det skal ’Helsinge Powerbank’ være med til at lave om på. Arkivfoto: Jan F. Stephan

En fyldt gågade i Helsinge er ikke hverdagskost. Det skal ’Helsinge Powerbank’ være med til at lave om på. Arkivfoto: Jan F. Stephan

Publiceret 05 December 2017 05:00

Ugeposten Gribskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugeposten Gribskov
SENESTE TV

Aktiv udstilling skudt i gang

Helsinge Bibliotek inviterede til reception i børnehøjde i anledningen af, at den aktivitetsinviterende udstilling ”Mørkebarnet” nu er klar til at blive taget i brug af kommunens 6-12 årige børn.

Udstillingen er skabt over Cecilie Ekens meget smukke og prisbelønnede billedbog ”Mørkebarnet”, der på poetisk vis fortæller om Mørkebarnet og Lysbarnet, der bor i samme have. Men mor og far vil ikke have Mørkebarnet ind i huset, fordi hun er trodsig og besværlig, de vil kun have det søde og milde Lysbarn.

Bogen er et kunstværk og rammer på smukkeste vis et emne, som både børn og voksne kender: menneskets lyse og mørke sider.

”Vi kan se, at udstillingen appellerer til børnene. Mange børn har allerede været forbi, mens vi har arbejdet med at klargøre udstillingen. Spontant involverer de sig i udstillingens emner: lys, mørke, svære følelser, symboler med mere” fortæller bibliotekets personale.

3.n og 3.p fra Nordstjerneskolen var sammen med deres lærere, Malene Linsaa og Stina Miller, som særlige gæster inviteret med til åbningsreceptionen. Helsinge Bibliotek fungerer som bibliotek og læringscenter for Nordstjerneskolen, så det var oplagt, at det var elever herfra, der fik mulighed for at være med til den festlige markering.

”Glæder I jer til at lære Mørkebarnet at kende” blev der spurgt. Man var ikke i tvivl om børnenes svar ud fra deres glade ”jaaahh”.

Vejleder Connie Trolle fortalte børnene, at udstillingen er hentet i Kolding, hvor den har stået i 3 måneder, og at den nu er i Helsinge helt frem til 30. august.

Bibliotekschef Vibeke Steen sørgede for at klippe den røde snor over, hvorefter børnene strømmede ind i udstillingen og gav sig god tid der. Klasselærer Malene Linsaa glædede sig over, at der er så megen appel i udstillingen, at børnene var rundt og prøve nogle af aktiviteterne, inden de som gode receptionsgæster stillede sig i kø for at smage de flotte ”Mørkebarns-kagepiger” , som var lavet i dagens anledning.

Vibeke Steen glæder sig over, at det er lykkedes Helsinge Bibliotek at få udstillingen til Gribskov Kommune. På nationalt plan er der lavet 10 børnebogsudstillinger som del af projektet ”Fang Fortællingen”, som er et samarbejde mellem landets biblioteker, Kulturstyrelsen og Nordea Fonden. Der er fokus på at styrke børns læselyst og fange deres interesse for de gode fortællinger.

Landsdækkende er der stor interesse for at låne udstillingerne, så Helsinge har været yderst heldig, idet biblioteket er vært for udstillingen ”Mørkebarnet” og i efteråret bliver det ”Kaskelotternes Sang”, der kommer til Gribskov Kommune.

Helsinge Bibliotek tilbyder oplæsning og undervisningsaktiviteter i forbindelse med udstillingen. Kommunens Skoler (indskolinger) har alle modtaget invitationer til at deltage. På nuværende tidspunkt er 7 klasser tilmeldt, men Connie Trolle håber, at flere klasser vil lægge vejen forbi og deltage i det særligt tilrettelagte undervisningsforløb.

Gisli