DEBAT:

Tryghed for alle

Af Allan Nielsen, byrådskandidat for Socialdemokratiet



Som ung skal det være trygt at færdes i kommunen. Derfor skal vi have flere gademedarbejdere.
Gademedarbejderne i Gribskov Kommune er én af de vigtigste opgaver for at forebygge kriminalitet, stofmisbrug og den utilsigtede vej for de unge.
Socialdemokratiet ønsker, at der afsættes flere ressourcer til at komme problemerne til livs. Gribskov Kommunes gademedarbejdere skal være synlige på gaden blandt de unge. De unge skal have tillid til, at de kan få den rette hjælp hos gademedarbejderen. Dialog med forældrene skal sikre, at de unge kommer på rette køl igen.
Gademedarbejdernes netværk er en vigtig del af arbejdet med at løse de unges problemer. En styrkelse af gademedarbejdernes indsats handler om at forebygge. Jo tidligere indsats, jo færre ressourcer vil der blive brugt i de andre led i Gribskov Kommune.

Publiceret 08 November 2017 12:15

Ugeposten Gribskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugeposten Gribskov
SENESTE TV