Attendo har fået sat stolen for døren:

'Det er uforståeligt'

Gribskov Kommune mangler at opkvalificere medarbejderne, mener Attendo, der kalder det “uforståeligt”, at kommunen vil forsøge at opsige samarbejdet

Af
Jens Berg Thomsen

Plejefirmaet Attendo kalder det “uforståeligt”, at Gribskov Kommune nu vil undersøge samarbejdet med firmaet, der leverer hjemmepleje. I en pressemeddelelse kalder firmaet sig “uenig” i, at kommunen ifølge Attendo selv er ved at ophæve samarbejdet.
Ifølge et faktaark fra Gribskov Kommune skyldes det seneste røde påbud blandt andet “flere fejl på medicinområdet”, men det mener kommunkationsansvarlig for Attendo Omsorg Danmark Lars Fløe Olsen ikke, at man kan sige.
LÆS MERE HER: Borgmester efter sønderlemmende Attendo-kritik: ’Tilliden er på nul-punktet’
“Hvis man går ind i tilsynsraporten, har det handlet om medicinkort, som patienternes egen læge har haft ansvaret for at opdatere. Folk har måske fået en Pamol i stedet for en Panodil. Her er der tale om en subjektiv udvælgelse fra Gribskov Kommune,” siger Lars Fløe Olsen.
Han peger også på, at Gribskov som den eneste kommune i Danmark har taget nogle sygeplejeropgaver hjem, som kræver opkvalificering af medarbejderne - blandt andet sondemad.
“Vi har haft en løbende proces, hvor vi har skullet udføre de her opgaver, men kommunen har ikke sørget for at opkvalificere vores medarbejdere til at håndtere det,” siger han.
Hvem har ansvaret for den opkvalificering?
“Det har Gribskov Kommune.”
LÆS MERE HER: Overvejer at hive hjemmeplejen hjem: Attendo får nyt rødt påbud
Lars Fløe Olsen er ikke enig i påbuddet.
“Der ligger en tilsynsrapport, der viser, at vi har forbedret os,” siger han.
I faktaarket fra Gribskov Kommune står det anført, at en af grundene til det nye, røde påbud til Attendo skyldes, at der blev lavet en rapoprt i 2016, der “stort set viser samme fejl og mangler som den seneste.”
Borgmester Kim Valentin (V) siger til Ugeposten, at han er “skuffet på borgernes vegne.” Hvad siger du til det?
“Det har jeg ikke nogen kommentarer til,” siger Lars Fløe Olsen.

Publiceret 13 October 2017 16:30

Ugeposten Gribskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugeposten Gribskov
SENESTE TV