Tre indbrud:

Tyve stjal kamera og computer

indbrud Mandagens døgnrapport fra Nordsjællands Politi melder om tre indbrud i Gribskov. Mellem den 1. juli og søndag den 9. juli har en tyv underboret låsen i en terrassedør på en villa på Kæderbjerg Park i Vejby. He rer der stjålet smykker, kontanter og en bærbar computer. På Ahornvænget i Gilleleje er der mellem fredag klokken 16 og søndag klokken 12 opbrudt et vindue i en villa. Her er der ikke umiddebart stjålet noget, lyder det fra politiet. Det er der tilgengæld fra en villa på Tjørnevang i Gilleleje. Tyven er sluppet af sted med et kamera af mærket Canon og et kontantbeløb. Vedkommende er kommet ind i huset efter at have aflistet en rude til soveværelsesvinduet mellem lørdag klokken 16 og søndag klokken 12.30. mw/jbt

Publiceret 11 July 2017 13:00

Ugeposten Gribskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugeposten Gribskov
SENESTE TV