Interiør- og børnetøjsbutik inviterer til åbningsfest med goodiebags og bobler

De to lokale butikker 'Bruuns Interiør' og 'Troldeæsken' har slået pjalterne sammen under samme tag i lokalerne Vestergade 21 i Helsinge - lige over for NAG og Lidl.
Lørdag kl.10.00 starter fem timers åbningsfest i den nye fælles butik, og det kommer ikke til at gå stille af.
Der vil blive budt på bobler, hoppebolde, konkurrencer og gode tilbud - og der er goodiebags til de første 50, fortæller Conny og Conny til Ugeposten.
“Vi har i flere år talt om at slå os sammen, men har aldrig fået taget os sammen. Nu skulle det være, og det skal fejres”, siger Conny Nielsen.
For veninden og nu forretningspartner, Conny Bruun, er dette kun starten på et godt koncept.
“Der er faktisk plads til én til i butikken, så, bare kom - og man behøver ikke at hedde Conny”.
Gisli

Publiceret 14 June 2017 15:00

Ugeposten Gribskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugeposten Gribskov
SENESTE TV