Truede mindreårig på livet:

Ægtepar ville tvinge datter til at gifte sig

Syrisk ægtepar fra Helsinge udvist af Danmark, fordi de ville tvangsgifte datter væk

Af
Jens Berg Thomsen

Et ægtepar fra Syrien har fået både fængsel og udvisning fra Danmark, efter de forsøgte at tvansgifte deres mindreårige datter væk. Ifølge Nordsjællands Politi har parret boet i Danmark siden 2014, og da den kriminelle handling blev udført, boede de i Helsinge, fortæller senioranklager Bente Schack.
Dommen faldt den 24. maj, og det var et enigt panel af domsmænd, der dømte de to. Anklageren fortæller, at den dengang 13-15-årige pige blev truet på sit liv til at indgå ægteskab.
“Jeg er meget tilfreds med, at domsmandsretten var enige med Anklagemyndigheden i, at forældrene under trusler om at slå hende ihjel, har forsøgt at tvinge deres dengang 13-15-årige datter til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed. I Danmark bestemmer kvinder selv, hvem de vil dele deres liv med, og dommen sender et vigtigt signal til andre piger, der måtte befinde sig i en lignende situation – og til potentielle gerningspersoner,” siger senioranklager Bente Schnack.
Ægteparret har ud over dommen på halvandet års fængsel også fået evigt indrejseforbud. Parret har anket dommen. Det er en af de første gange, at straffelovens paragraf 260, stykke to er brugt, fortæller Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

null

Publiceret 06 June 2017 11:00

Ugeposten Gribskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugeposten Gribskov
SENESTE TV