DEBAT:

Derfor skal vi have et museum i Gilleleje

Af
Af Allan Nielsen

byrådskandidat

Socialdemokratiet



Jeg mener, at et samlet museum på museumsgrunden i Gilleleje, hvor Museumsforening Gilleleje og Museum Nordsjælland kommer under samme tag, er en styrkelse af det samlede museumsprojekt, Oktober 43 - Gilleleje Museum.
En permanent udstilling om jødisk kultur og om de voldsomme begivenheder i oktoberdagene i Gilleleje i 1943 bør være en central del af museets virke. Her kan der fortælles en enestående og fantastisk historie.
Såvel permanente som skiftende udstillinger med historien om kystkulturen fra Dronningmølle til Tisvildeleje, og vores fælles historie som kommune, bør blive bærende for et eventuelt nyt museum.
Jeg mener, at det vil være en nyskabelse at lave udstillinger om kystkulturen, noget som vil tiltrække flere turister til Gribskov Kommune. Der er behov for at samle vores historie som kommune på et sted.
Min grundholdning er, at alle skal have adgang til forskellige former for kultur, herunder museer. Et museum, Oktober 43 – Gilleleje Museum, vil skabe gode rammer for oplevelser, og – ikke mindst, være en oplevelse, som man vil køre efter for at se det og opleve det.

Publiceret 16 March 2017 15:45

Ugeposten Gribskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugeposten Gribskov
SENESTE TV