Børnene stimlede sammen:

Togbane indviet på Helsingegården

TOG-GAVE Børnene stimlede sammen for at se den 61 meter lange togbane, som i sidste uge blev indviet på Helsingegården. Den er efter hundredevis af frivillige arbejdstimer samlet og genopsat på Plejecenter Helsinge.
Togbanen blev i 2013 doneret til Helsinge af den dengang 82-årige Birgit Pedersen fra Roskilde. Hun havde sammen med vennen Karl Kofod bygget på togbanen igennem 16 år, og da hun havde læst om, hvad foreningen Danmarks Bedste Børneby arbejder for, besluttede hun at forære sin togbane til den.
"Monet ville heller ikke klippe sine åkander ud og sælge dem stykvis. Hvis vi skulle sælge, ville togbanen sikkert blive solgt i små bidder og så hellere forære det væk og få hele historien og værket med," sagde hun dengang om baggrunden for den flotte gave til foreningen.
Nu står togbanen fremme på Helsingegården, hvor det håbet, at den kan være med til at skabe et nyt møde mellem byens generationer. løns

Publiceret 15 November 2016 11:57

SENESTE TV