DEBAT:

Visionsløst kystprojekt

Af
Af Ejvind Hartmund

Nordre Parkvej 20

Helsinge

NEW NORDIC COAST: Jørgen Simonsen lufter i Ugeposten Weekend sin begejstring for det planlagte kystprojekt i Gilleleje, som han mener vil skabe liv og vækst på egnen samt arbejdspladser i anlægsperioden.
Det sidste er en meget kortsigtet betragtning, og projektet i sin helhed er fejlplaceret ved og på vandet i umiddelbar tilknytning til et Nature-2000 udpeget område.
Det handler om turisme, som der et fælles ønske om at øge, både kvantitativt og periodemæssigt, men man kan ikke vinde kampen om turisterne på arkitekttegnet masseturisme, men på kvalitet og naturens særpræg. Der skabes ikke værdi ved at plastre kysten til med fantasifulde bade- og udsigtsfaciliteter eller hoteller i glas og beton.
Man skaber værdi ved at styrke de kvaliteter, som vores egn er kendt for: Den frie kyst, de åbne landskaber, grønt miljø, hyggelige omgangsformer og god mad. Det er ikke kreativitet at forbruge af den natur, der er vores største aktiv!
Men kreativitet og kvalitet skal være pejlemærket for det hele, som det da også blev fremhævet på kommunens netop afholdte møde om en ny turismestrategi, d.v.s. ordentlig betjening og kvalitetsprodukter skal kendetegne ydelserne på cafeer, restauranter, overnatningssteder og forretninger. Og der skal satses på turisme, som udvider sæsonen indenfor alle kategorier af turistrelaterede erhverv – se, det vil skabe liv og vækst!

Publiceret 19 November 2015 14:50

SENESTE TV

Skoleelever i Gilleleje skal være lydforskere

undervisning Elever fra 4- 6. klasse i Gilleleje kan nu blive forskere for en dag. Temaet er lyd og eleverne kan prøve at arbejde og tænke som en forsker, og øve sig i at være nysgerrige, systematiske og observante. Skoleklasserne kan besøge Gilleleje Bibliotek, hvor bibliotekarer sammen med elevernes lærere står klar til at guide eleverne gennem ni forskellige aktiviteter fordelt på tre stationer: Mærk lyden, brug lyden og kend lyden. Skoleprogrammet er en del af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn, som hvert år finder sted i april.

Gilleleje Bibliotek har tilmeldt sig programmet og inviteret lokale skoleklasser til at deltage sammen med 113 andre folkebiblioteker over hele landet. Programmet kører fra 24. april til 24. maj.

Ud over Skoleprogrammet kan eleverne deltage i en landsdækkende skolekonkurrence, hvor eleverne konkurrerer i at indsamle lydoptagelser til forskningsprojektet ’Lyden af Danmark’. Konkurrencen kulminerer med et stort finaleshow 28. maj på DOKK1 i Aarhus, hvor den klasse, der har indsamlet flest lydoptagelser, kåres som vinder.

gs