"Holløsemønten". Heller ikke i vores nabolande har man set denne mønt eller mønttype før, og Nationalmuseet vil nu analysere videre på møntens oprindelse, inden den udstilles på museets Danefæ Udstilling i 2016. (Foto: Henrik Rasmussen)

Eksperterne bekræfter:

"Holløsemønten" er historisk

Unik mønt fra sidste uges udgravning er Danmarkshistorie

Af
Jesper Gisli

HOLLØSE: Hvad Ugeposten Weekend kun kunne berette og gisne om i sidste uge, er nu en realitet. Den mønt der dukkede op i mulden på en mark ved Holløse i sidste uge, er Danmarkshistorie, og vil blive udstillet på Danmarks Nationalmuseum ved årsskiftet.
I juli måned fandt amatørarkæolog Henrik Rasmussen ved egen indsats 16 sølvmønter fra vikingetiden på marken ved Holløse, og i sidste uge gik arkæologer fra Museum Nordsjælland så i gang med at efterudgrave jorden, for at finde flere mønter. Og det fandt man. 41 mønter blev det til i alt.
"Holløseskatten" består dermed af i alt 41 mønter, hovedsageligt fra cirka år 1060, fra vikingekonge Sven Estridsens tid.
Men én mønt skiller sig ud fra mængden, og i weekenden kunne Nationalmusset så melde tilbage til Museum Nordsjælland, at "mønten og mønttypen er ukendt, og formentligt fra Danmark".

Heller aldrig set før i Tyskland, Sverige og Polen

Mønten har været i hænderne på eksperter fra flere af vore nabolande, og heller ikke der har man set noget lignende. Symbolerne på mønten er sværd og tempelriddernes malteserkors på den ene side, og et portræt af en mand med spids hage på den anden side. Symboler der hver for sig og i andre udgaver er set på mange andre mønter, men aldrig før som på "Holløsemønten". Det fortæller Kjartan Langsted fra Museum Nordsjælland, der dog udelukker at "Holløsemønten" skulle have noget med tempelridderne at gøre.
"Det tror jeg godt at jeg kan udelukke. Men hvem der har lavet mønten, og om den er en del af en større serie, aner vi af gode grunde ikke, da vi aldrig har set den før", siger museumsinspektør Kjartan Langsted til Ugeposten, og fortsætter.
"Det er sjovt og spændende at "Holløsemønten" er Danmarkshistorie. Den vil blive udstillet sammen med Danefæ Udstillingen i starten af 2016, og indtil da vil eksperter analysere videre, og prøve at komme nærmere ind på hvor mønten kan stamme fra. Fra vores side er arbejdet slut nu", siger en stolt museumsinspektør til Ugeposten.

Museum Nordsjælland har samlet flere billeder og info om "Holløseskatten" og "Holløsemønten" på:
www.museumns.dk

Amatørarkæolog Henrik Rasmussen gik forrest da Museum Nordsjælland i sidste uge gravede efter flere mønter på en mark ved Holløse. Det er der nu komment Holløseskatten ud af, og ikke mindst Holløsemønten, der endnu ikke kan hverken dateres eller placeres geografisk. (Foto: Jan F. Stephan)

Amatørarkæolog Henrik Rasmussen gik forrest da Museum Nordsjælland i sidste uge gravede efter flere mønter på en mark ved Holløse. Det er der nu komment Holløseskatten ud af, og ikke mindst Holløsemønten, der endnu ikke kan hverken dateres eller placeres geografisk. (Foto: Jan F. Stephan)

Publiceret 31 August 2015 12:15

SENESTE TV

Livet i 1800-tallet: Med to-etages sporvogn til ferieliv i Gilleleje

"Må jeg nu bede læserne følge mig på rejsen fra København til Gilleleje en majmorgen i 1886. Man startede på den gamle Nordbanegård, omtrent hvor nu Studenterforeningen ligger, og kom i ro og mag til Hillerød hvor man skulle skifte over i Gribskovtoget.

Der, hvor toget stadig holder, gik man ind i en stor ladeagtig træbygning, hvor man forefandt det daværende tog, der bestod af lokomotiv, passagervogn og godsvogn. Passagervognen lignede nærmest en 2-etages sporvogn; den øverste etage var åben på siderne, så man kunne nyde udsigten til Gribskov. Det lyder jo rart, men det var for lyst sommertøj mindre behageligt. Der fyredes nemlig med en slags smuld, der udviklede en kraftig sort røg; denne forhindredes af skoven i at sprede sig, og sodpartiklerne lejrede sig derfor stille og fredeligt på sæderne.”

Sådan beskriver Thora Lytthans sin barndoms rejse fra København til Gilleleje i slutningen af 1800-tallet. Det kan man læse om i hendes artikel ”Det gamle Gilleleje – Nogle erindringer fra Tiaaret 1886-1896”, som blev trykt i skriftet ”Fra det gamle Gilleleje” i 1955. Men lad nu rejsen gå videre mod nord:

”Travlt havde man ikke dengang. Når toget havde forladt afgangshallen i Hillerød, hændte det ofte, at en forsinket rejsende kom løbende, og så holdt man og tog ham med. I Kagerup var der ophold, og tørstige sjæle kunne købe øl hos stationsmesteren. Så ventede toget yderligere, til øllet var drukket, og den tomme flaske kunne leveres tilbage. Ankommet til Græsted, hvor banen dengang endte, besteg man Ole Hansens lille Char-a-banc, (hestevogn, red) der i løbet af en times tid, ad en fuldstændig skyggeløs landevej, førte én til kroen i Gilleleje, hvor fra man ad Lejets dengang eneste, meget sandede gade nåede sit bestemmelsessted.”

Thora Lytthans var kun fire år, da hun første gang besøgte det lille fiskerleje, og familien Lytthans var blandt de første rigtige ”landliggere” fra København. Men den allerførste landliggerfamilie var – skriver hun – familien Lendorf. Arkitekt Carl Lendorf, som har lagt navn til Carl Lendorfsvej ved Strandbakkerne, købte Strandbakkerne i 1885. Thora Lytthans’ far, Emil Lytthans-Petersen, havde som tømrermester gennem årene arbejdet for Lendorf, og som tak for indsatsen blev Lytthans-Petersen tilbudt en grund ved siden af Lendorfs egen. Tømrermesteren byggede i første omgang tre huse helt nede for foden af bakkerne: ”et til arkitekt Lendorf, et til sig selv og et til Diakonissestiftelsen til ferieophold for vekslende søstre”, skriver Thora. Men hvad var det så for et liv, der udspillede sig dér?

”Åh, disse somre med det frie liv, hvor vi børn tumlede os ved stranden og i vandet, fangede krabber og søstjerner, samlede sten og muslingeskaller eller kurede ned ad bakkerne; det sidste var ikke videre velset, da græsfarven næsten ikke var til at få af tøjet”.

Kom der overnattende gæster, skulle de selvfølgelig se fyrene på Nakkehoved og fyrmester Fabers smukt anlagte terrassehave. Den kan man kun se ganske få spor af i dag. En velvillig fisker roede også familien en tur, hvis det var stille vejr. Men da Thora ikke var særlig søstærk, blev hun oftest på land og nøjedes med at se på vandet:

”Til daglig morede vi os også med at se på rutebådene til Jylland, der kom forbi hver mandag og torsdag ved nitiden om aftenen. Det var jo hjuldampere dengang, og hvis man lagde øret mod vandet, kunne man høre dunket af skovlene, mens skibene endnu var ved Hellebæk,” fortæller Thora.

”Sigtekage” om søndagen

Ferie var dengang kun noget, lærere og skolebørn havde. Så det var primært kvinder og børn, der tog til nordkysten om sommeren. De arbejdende herrer kom på besøg om søndagen, hvor der ventede dem et godt kaffebord med alt godt fra bagerens brødvogn:

”Traktementet var rigeligt, men enkelt, en hjemmebagt kringle og masser af Sigtekage med smør. Jeg kan endnu smage denne sidste; vognen fra Dronningmølle kom hver uge, og vi købte alt vort brød der. Bageren i Lejet havde så mange fluer, at man ikke vidste, om det var korender (rosiner, red.) eller fluer, der var i hans boller. ”

Uden hat og handsker

Men hvad var så den største forskel på landligger- og bylivet?

”Den største forskel mellem de to tilværelser lå på et punkt, hvor der nu til dags slet ikke er nogen forskel, nemlig med hensyn til, hvad man kan tillade sig på landet, men absolut ikke i byen. Man kunne dengang i København ikke gå et ærinde uden at være iført overtøj og hat, helst også handsker; hvis der dengang havde været ispinde, ville man have gjort sig fuldstændig umulig i det gode selskab, hvis man havde nydt en sådan uden for sine fire vægge. Derfor nød alle, store som små, dette at kunne frigøre sig for de bånd, der bandt en til daglig, og derfor fik man, tror jeg, mere ud af et landophold dengang selvom der jo også i vore dage er mennesker, der helst ligger på landet, hvor der er langt til Alfarvej og andre beboere, og som også nu får meget ud af opholdet.”

Så vidt Thora Lytthans’ erindringer. Hvad erindrer du? Om din barndoms ferier? Om dit frie børneliv eller dit spændende arbejdsliv. Dét vil vi i Gribskov Arkiv gerne vide. Skriv!! Og send til arkiv@gribskov.dk