Ny ulykke på Kildevej: 52-årig kvinde fløjet til Rigshospitalet i kritisk tilstand
Foto: Local Eyes
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny tragisk ulykke på Kildevej: 52-årig kvinde fløjet til Rigshospitalet i kritisk tilstand


En 52-årige kvinde fra Gribskov er onsdag fløjet til Rigshospitalets Traumecenter i helikopter, efter hun har været involveret i en trafikulykke i 'Holløse-krydset' i Vejby. Ifølge Nordsjællands Politi er der tale om en lokal kvinde. 

Kvinden kom kl. 11:45 kørende ad Askemosevej - og da hun nåede til krydset ved Kildevej valgte hun af endnu uvisse årsager at køre frem. 

Her blev hun ramt af en modkørende bilist.

"Kvinden overholder ikke sin vigepligt. Hvorfor ved vi ikke endnu. Men vi har vidner, der har set, at hun er kørt frem for sin vigepligt," siger Henriette Døssing, pressekonsulent hos Nordsjællands Politi. 

Kvinden er så slemt tilredt, at der hurtigt blev rekvireret en helikopter, der nu har fløjet hende til Rigshospitalets Traumecenter.

"Hendes tilstand er kritisk. Det er det eneste, jeg kan sige på nuværende tidspunkt," siger Henriette Døssing og fortæller, at hun endnu ikke har hørt noget om tilstanden hos den modkørende, en lokal mand født i 1944. 

Efter ulykken blev vejen lukket i begge retninger, men politiet har siden arbejdet på højtryk for at få dem åbnet igen.

Samtidig er politiet nu i gang med at indsamle informationer, så de kan se på, hvad der er gået forud for ulykken. 

"Vi skal i gang med at undersøge, hvad der er sket. Vi har rekvireret noget teknisk støtte derude, så man kan få klarlagt forløbet. Det er det, man har været i gang med det sidste stykke tid - og fortsætter med nu," siger Henriette Døssing. 

Krydset på Kildevej har været genstand for mange alvorlige ulykker i de senere år. 

 Se flere videoer på localeyes.dk.

Krydset på Kildevej har igennem lang tid været genstand for diskussioner om trafiksikkerhed. Nu er der sket en ny ulykke i krydset. Foto: Jan Stephan
Krydset på Kildevej har igennem lang tid været genstand for diskussioner om trafiksikkerhed. Nu er der sket en ny ulykke i krydset. Foto: Jan Stephan

Publiceret: 15. Marts 2017 07:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere
Ugeposten Gribskov
Seneste
Ugeposten Gribskov
Mest læste
Ugeposten Gribskov
112